United States or Jamaica ? Vote for the TOP Country of the Week !
DAGNY. Jeg går; men for Hjørdis kan vi være trygge: hun har gyldne hærklæder i buret, og værger sig nok selv. SIGURD. Det tænker jeg med; men gå du endda; styr din faders færd; våg over alle og over Gunnars hustru! DAGNY. Lid på mig. Vel mødt igen! SIGURD. Det er første gang, fosterbroder, at jeg står våbenløs mens du er stedt i fare. Hun kommer hid! SIGURD. Hvem? Hvor?
Af alt dette, som jeg således stod og iagttog, var der intet, ikke engang en liden Biomstændighed, som gik tabt for mig. Min Opmærksomhed var yderst vag, jeg indånded ømtåligt hver liden Ting, og jeg stod og gjorde mig mine Tanker om disse Ting, efterhvert som de foregik. Så der kunde umuligt være noget ivejen med min Forstand. Hvor kunde der også være noget ivejen med den nu?
Der faldt mig også ind en såre heldig Idé med en Kirkeklokke, som skulde smælde i at ringe på et vist Punkt i mit Drama. Alt gik overvældende. Så hører jeg Skridt i Trappen. Jeg skælver og er næsten fra mig selv, sidder sågodtsom på Sprang, sky, vag, fuld af Angst for alle Ting og ophidset af Sult; jeg lytter nervøst, holder Blyanten stille i Hånden og lytter, jeg kan ikke skrive et Ord mer.
CATILINA. Ti; jeg vil ej høre! Jeg hader dig! Jeg ser din fule list; du vil mig lænke til et halv-livs rædsel. Stir ikke på mig! Dine øjne martrer, de stinger mig i sjælen som en dolk! Ah, dolken; dolken! Dø! Luk dine øjne AURELIA. Våg, milde guder, over ham og mig! CATILINA. Luk dine øjne; luk dem, siger jeg; i dem er stjerneskin og morgenhimmel . Nu vil jeg slukke morgenhimlens stjerne!