United States or Yemen ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og jeg stod og så på disse Billetter og ønsked mig en. »Andreas Tangen, Journalist!« Jeg trådte frem og bukked. »Kære, hvordan kan De være kommen her?« Jeg forklared den hele Sammenhæng, gav den samme Historie som igåraftes, løj med åbne Øjne og uden at blinke, løj med Oprigtighed: Været lidt forsent ude, desværre . . . . på en Kafé . . . . mistet Portnøglen . . . .
Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en sjælesot på dig! Gunnars gård, den brænder! HJØRDIS. Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars bjælkestue! SIGURD. Men Egil, din søn de fælder ham! HJØRDIS. Lad fældes, så fældes min skændsel med det samme! SIGURD. Og Gunnar, de tager din husbonds liv! HJØRDIS. Det agter jeg ikke!
Hun graat ikke de første dage efter men hun gik omkring det døde barn og ynket sig dypt nede i strupen. Og hun tok det op og kjælte: «Lillegut mors lille lille deilige gut du faar ikke lov, hører du lillegut kan ikke faa lov til at være død, kan du vel skjønne » Gutten hadde været liten og skrøpelig, da han kom til verden.
End Gunnar end Gram nu . Selv Cesca den forkjælede ungen fra et rikt hjem enogtyve aar gammel hadde hun brutt med det hele og siden spinket og slitt sig frem paa sin smule morsarv. Og ensomheten. Hadde hun ikke valgt den selv. Naar alt kom til alt: det var vel saa, at hun ikke hadde været helt sikker paa sine egne evner.
Dette gav mig Kræfter; ligge på Rådstuen vilde jeg ikke. Med foroverbøjet Krop, med Hånden stemt mod venstre Ribben, forat dulme Stingene lidt, kaved jeg fremad, holdt Øjnene fæstet i Fortouget, for ikke at tvinge mulige Bekendte til at hilse, og hasted hen til Brandvagten. Gudskelov, Klokken var blot syv på Vor Frelsers, jeg havde tre Timer endnu, før Porten stængtes. Hvor jeg havde været bange!
Hadde bare ikke jeg været saa uskikkelig. Men jeg var syk, ser De. Jeg er saa nervøs om dagen, saa faar jeg ikke sove, og saa kan jeg ikke arbeide. Saa blir jeg trollet.» «Er De ikke frisk om dagen, frøken Jahrmann?» «Ufnei. Og Jenny og Gunnar arbeider alle uten jeg arbeider. Hvordan gaar det med Deres arbeide godt? Er De ikke glad? Forresten, jeg sitter for Jenny om eftermiddagen.
Og han hadde ikke bedt hende om at elske sig, og han hadde ikke forsøkt at gaa videre efterpaa slet ingenting hadde han forlangt uten det ene lille kys. Og hun hadde git det og ingenting sagt. Det hadde bare været vakkert. Der var ikke skedd noget, hun behøvet skamme sig for. Herregud hun var blit otteogtyve aar.
Der maatte altsaa være noget i „nøkkelen“. Men alt var like mystisk; for hulen var jo tom. Hvad skulde saa alt dette bety? „Ja, men hør, vi gaar endnu en gang op paa avsatsen,“ sa Dale, „endda jeg ikke aner hvad i alverden vi skal gjøre naar vi kommer dit! Men saa faar vi da slaa fast, at om der nogen gang har været en skat der, saa er den tat før vi kom.“
GINA. Hedvig er nu snart akkurat fjorten år; hun har jebursdag i overmorgen. GREGERS. Temmelig stor for sin alder da. GINA. Ja, hun er skudt svært op i det sidste året. GREGERS. På dem, som vokser op, ser en bedst, hvor gammel en selv blir. Hvor længe er det nu De har været gift? GINA. Nu har vi været gift i ; jaha, snart i femten år. GREGERS. Nej, tænk, er det så længe!
Det tykkes mig som en drøm, alt, hvad her er hændt i denne nat. O, men det er en fager drøm! Jeg er så let om brystet. Der er ikke længer bitterhed og had i min hu. Jeg vil gøre al min uret god igen. Jeg har været ukærlig mod min moder. Imorgen går jeg ind til hende; hun må forlade mig, hvad jeg har fejlet. NILS LYKKE. Og give sit minde til vor pakt. ELINE. Det vil hun. O, jeg tror det visst.