United States or Belgium ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var den sommeren hun var femten aar, i den vanskeligste alderen. Da hadde han tat hende med sig paa rypejagt. Moren kunde ikke være med hun gik med lillegut dengangen. De laa paa en ensom liten sæter under Rondane. Aa, hun hadde aldrig været saa lykkelig før som hun var de morgener, hun vaagnet i sin lille kove.

Med disse Ord løftede han Hætten, og Andrey saa under den sit eget Ansigt med frygtelig fortrukne Træk. Han følte Blodet stivne i sine Aarer af Rædsel; men efterhaanden, som han stirrede, blev dette Ansigt til Botcharovs, der smilede fornøjet til ham og blinkede skælmsk med det ene Øje. „Det er bare for Kommers!“ sagde han.

Det viste sig at være til uvurderlig Nytte, at Ledelsen af hele Sagen var lagt i en enkelt Mands Haartd, idet man derved undgik de større Møder og Forsamlinger. For denne ene Mand var det imidlertid uhyre vanskeligt at handle energisk og dristigt under de mange trykkende, uendelig hemmende Forsigtighedshensyn.

Forsamlingerne, som før den nye tid begyndte, hadde fyldt kirken i Glenfield til trængsel under pastor Reiersons alvorlige forkyndelse, begyndte litt efter litt at bli mindre, og der var tegn til mangel paa interesse. Ingen følte det tyngre end menighetens sjælesørger.

EKDAL. Det er Håken Werle vi kan takke for hende lige godt, Gina. Men han ser nu kleint, far Deres. Hm; blev hun bare skamskudt. GREGERS. ; hun fik sig et par haggel i kroppen. HJALMAR. Ja, hun fik sådan en to tre stykker. HEDVIG. Hun fik det under vingen, og kunde hun ikke flyve. GREGERS. , dukked hun vel til bunds da? Kan vide det. Gør altid vildænderne.

Han hadde faat paa sig ytterfrakken og stod med hatten i haanden. Endda la han sig paa knæ foran sengen og skjøv armen ind under hendes skuldre: «Tak for inat, Jenny . Kan du huske at det sa jeg den første morgenen i Rom derute paa Aventin. Husker du detJenny nikket nede i puterne. «Sov godt da. Faa et kys til saa, godnat da, deilige Jenny min

Det var en klar Søndag Eftermiddag i den første Halvdel af August; Andrey var paa Vejen hjem fra et Arbejdermøde i Vyborg-Kvarteret, der stod under hans særlige Varetægt.

Han, en militær, han, som havde skudt ni bjørne, og som stammed ned fra to oberstløjtnanter, ja, fra den ene efter den anden, naturligvis . Kan du begribe det, Gregers? GREGERS. Ja, jeg begriber det godt. HJALMAR. Jeg ikke. Og greb pistolen atter ind i vor slægts historie. Da han havde fåt den grå klædning og sad under lås og lukke, å, det var forfærdelige tider for mig, kan du tro.

Kerr vilde forfølge ham, men Sir Ralph, som stod med lommetørklædet for kindet, ropte: „La ham fare!“ Den mand som Sir Ralph hadde saaret, viste ikke lyst til at opta kampen, men rakte armen i veiret til tegn paa overgivelse. Dales motstander, som bare var midlertidig lammet ved det heftige slag i ansigtet, satte sig op paa gulvet og viste et dypt skaar under øiet.

Ikke før han Ryggen vender, før, dybt rystede, vi trykte grædende hinandens Hænder, og imens afsted han render, jeg Kaptainen med mig rykte bag den Pille, der var Cellens ene Skille. Under Vogterens Fortællen Damen Hul for Hul beseer, sparende ei paa Guineer; og hun kommer saa til Cellen, hvori Johnny Johnson er.