United States or Guernsey ? Vote for the TOP Country of the Week !
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
GINA. Ja, gør det; så skal vi ha' det hyggeligt. Hedvig! Hedvig! Å du snille far! HJALMAR. Nej, kald mig ikke så. Der har jeg siddet og ta't for mig ved den rige mands bord, siddet og svælget ved det bugnende taffel ! Og så kunde jeg endda ! Å snak, snak, Ekdal. HJALMAR. Jo! Men I må ikke regne det så nøje med mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel. Og vi holder så umådelig af dig, far!
Jeg så mig om i det lille Kontor: Buster, Litografier, Udklip, en umådelig Papirkurv, der så ud til at kunne sluge en Mand med Hud og Hår. Jeg følte mig trist tilmode ved Synet af dette uhyre Gab, denne Dragekæft, der altid stod åben, altid var færdig til at modtage nye kasserede Arbejder nye knuste Håb. »Hvad Dato har vi?« siger pludselig »Kommandøren« borte ved Bordet.
GREGERS. Og de bøgerne læser De vel i? HEDVIG. Å ja, når jeg kan komme til. Men de fleste er på engelsk; og det skønner jeg ikke. Men så ser jeg på billederne. Der er en svært stor bog, som heder «Harrysons History of London»; den er visst 100 år gammel; og den er der så umådelig mange billeder i. Foran står afbildet døden med et timeglas, og en jomfru. Det synes jeg er fælt.
Dagens Ord
Andre Ser