ugørligt

DAGNY. Ja ja, det ved jeg! SIGURD. Men alle mente de, at det var ugørligt; thi bjørnen var det vildeste udyr; ingen uden Hjørdis kunde komme den nær, og den havde tyve mænds styrke. DAGNY. Men Gunnar fældte den dog, og blev navnkundig over alle lande for den dåd. Det blev han, men jeg øved dåden! Du! SIGURD. Da mændene gik fra gildestuen, bad Gunnar mig følge med til enetale i soverummet.

Henrik Ibsen - Hærmændene på Helgeland: Med anmerkninger av stud. mag. Birger Knudsen

FRU INGER. Hvad har I tabt? NILS STENSSØN. Mit rige og mit liv! FRU INGER. Og bønderne? Mine svende; hvor har i dem? NILS STENSSØN. Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, skal jeg ikke kunne sige jer. Hvor er I? NILS STENSSØN. Her; her! FRU INGER. Ak, Olaf Skaktavl, også I ! OLAF SKAKTAVL. Det var ugørligt at slippe igennem. FRU INGER. I er såret, ser jeg!

Henrik Ibsen - Fru Inger til Østråt

»Lad mig se det nu alligevel,« sagde jeg. forresten husked jeg ikke, hvilket Billede han stod og talte om. »Aldeles plat umuligt!« svared han. »Det blir gult altsammen! Og så er der en anden Ting« han kom hviskende hen imod mig »jeg har en liden Pige inde hos mig iaften, så det er rent ugørligt.« »Ja, når så er, så er det jo ikke Tale om.« Jeg trak mig tilbage, sagde Godnat og gik.

Knut Hamsun - Sult

Fra denne stund jeg sværger, ej at svigte, men stå som væbnet vagt i lysets lejr. Vi holder sammen, og vort liv skal digte en højsang stærk om kærlighedens sejr! SVANHILD. Og se, hvor let det er for to at vinde, når han er mand FALK. Og hun er heltud kvinde ; det var ugørligt at to slige faldt! Nej, Svanhild, ikke nu; vent til imorgen!

Henrik Ibsen - Kærlighedens Komedie