United States or San Marino ? Vote for the TOP Country of the Week !


GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han . HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.

Fy, det var ækelt, forsikkrer dig , det gør mig vammel af dig! Når alt Håb var ude, var det ude. Kunde jeg ikke forresten stjæle mig en Håndfuld Havre inde i Stalden? En Stribe af Lys, et Strejf jeg vidste, at Stalden var lukket. Jeg tog det mageligt og krøb i sen Sneglegang hjemover.

Dick tiet ogsaa stille, spyttet langsomt og betænkt med lange mellemrum. Af og til skottet han bort paa sin kammerat; men fandt det raadeligst ikke at sige noget. Saa dette var altsaa meningen. Ikke før var der et par øre tilovers, saa straks var de ude for at plyndre, baade den ene og den anden. Først madamen med jeremiader om klær og sko og guderne maatte vide, hvad andet.

Ha, det vidste jeg nok! Men er også freden ude mellem os; thi hør nu mit ord, Gunnar herse, du har fældet Thorolf, min hustrus frænde, og derfor stævner jeg dig til holmgang imorgen såsnart solen rinder! Til holmgang ! Mig! Du skemter, Sigurd! SIGURD. Til holmgang er du lovligt stævnet; det blir et brikkespil liv og død; en af os falde! Ha, jeg skønner det vel.

Mon hun vilde række mig Hånden? »Hvorfor beder De mig ikke om at med tilbage et Stykkesiger hun lavt, og hun ser ned sin Skosnude. »Herregudsvarer jeg ude af mig selv, »Herregud, om De vilde gøre det!« »Ja, men bare et lidet StykkeOg vi vendte om.

Jeg lo og græd, tog tilsprangs og løb henad Gaden, standsed op og slog mig i Knæet, svor højt og dyrt hen i Vejret ad ingen Ting. Og Tiden gik. Hele Natten, lige til den lyse Morgen, jodled jeg om i Gaderne, dum af Glæde, og gentog: Talentfuldt gjort, altså et lidet Mesterværk, en Genistreg. Og ti Kroner! Et Par Uger senere befandt jeg mig ude en Aften.

Det kendes dig at du er en kvinde; thi du bruger mange ord. Hvortil det? Er Thorolf dræbt, er hans saga ude. EGIL. Når Thorolf er dræbt, får jeg ingen hærmænd. ØRNULF. Nej, Egil, nu har vi mistet vore hærmænd, både du og jeg. Godt har du nu sørget for, at hans ord kan sandes. MANDEN. Tvers over panden. Hm; det er hæderligt sted; har han ikke vendt ryggen til.

Den unge Jøde betalte for Øllet, og da han i Ro og Mag havde tømt sit Krus, forlod han Lokalet lige saa stille, som han var kommen. Ude paa Gaden drejede David om Hjørnet af Huset og gik ad en Bagdør ind i Køkkenet, hvorfra han atter kom ud i en mørk Gang.

De har haft en behagelig Spadseretur, kan jeg se,“ sagde han og saa hende ind i det straalende Ansigt. „Ja,“ sagde hun og kastede sig i en Lænestol, „det var virkelig en rar Tur. Georg fortalte os saa mange morsomme Historier. Skade, at De ikke var med!“ „Mener De for Historiernes Skyld? Maaske har jeg dog hørt dem før. Det hænder undertiden med gamle Venner, som er meget ude sammen.“

»Helvedes Pine, Mand, tror De måske, at jeg sidder her og lyver Dem kapitalt fuldråbte jeg ude af mig selv. »Tror De kanske ikke engang, at der gives en Mand ved Navn Happolati? Jeg har aldrig set Magen til Trods og Ondskab hos en gammel Mand! Hvad Fan går der af Dem?