United States or Mexico ? Vote for the TOP Country of the Week !
Min søn, mit eneste barn, sidste ætlingen af min slægt, slog de ihjel for mig som en hund. Mig selv har de i tyve år jaget fredløs i skog og fjeld. Rygtet har sagt mig død mere end én god gang; men jeg har nu den tro, at de ikke skal få lagt mig i jorden, før jeg har taget hævn. FRU INGER. Så har I et langt liv i vente. Hvad vil I da gøre? OLAF SKAKTAVL. Gøre? Hvad véd jeg, hvad jeg vil gøre?
Som sagt Ratje vilde ikke slæpe strilebaaden og Dick Darling vilde. Deraf den ironiske bemerkning som indleder disse linjer. Ratje bare gryntet stædig, hvorfor Dick fortsatte: «En skulde tro, du fandt femkronerne strød alle steder. Du er blevet saa stor paa det, at du gidder ikke bøie dig og plukke dem op om du fandt dem paa gaden.»
Men da jeg var blit otteogtyve aar og fremdeles var gammel jomfru og jeg længtet efter at elske og bli elsket og Helge kom og var forelsket i mig saa la jeg bort alle fordringer til mig selv og min kjærlighet og tok det, jeg kunde faa selvfølgelig til en viss grad i god tro.
For alteret skal de sporenstregs, de to; de får et hjem og er i lykkens kridthus; så går en tid i sejersrus og tro; så kommer der en opgørsdag; jo, jo! Da er det hele bo et stort fallithus!
Tro ikke, at jeg er så ganske fremmed for hvad der går for sig rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten på alle kanter i landet.
BENGT. Gud og hvermand skulde tro, hun måtte være det; men selsomt nok GUDMUND. Hvad mener I? BENGT. Ja, enten I nu vil tro det eller ikke, så bæres det mig for, at Margit var lystigere tilsinde alt imens hun leved i fattige kår, end siden hun blev frue på Solhaug. BENGT. Hvad siger I, frænde? GUDMUND. Jeg siger, højligen undrer mig, hvad I fortæller om eders hustru.
HJALMAR. Det er ikke almindelige duer alle sammen. EKDAL. Almindelige! Nej, skulde da vel tro det! Vi har tumlere; og et par kropduer har vi også. Men kom så her! Kan De se den bingen der borte ved væggen? GREGERS. Ja; hvad bruger De den til? EKDAL. Der ligger kaninerne om natten, far. GREGERS. Nå; så De har kaniner også? EKDAL. Ja, De kan da vel for fanden tænke, at vi har kaniner!
Hvorfor lade fugleskræmmen klapre dag og nat på stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang! HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v. FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den før som sangløn tage din forhåbning, én for én. Tro mig, du ved byttet vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart din friluftslund er lukt.
Det var sand og levende kristendom han vilde. Han var en tro tjener. En som ikke svigtet trods motstand og besvær. Han var god og tro i sit hjem. Hans hustru og barn vil gi ham det vidnesbyrd. Han var tro i embedet de aar han betjente denne menighet. I mindes ham ved sykeleiet, paa prækestolen, i konfirmantundervisningen, og i hjemmene, naar han kom omkring.
Dagens Ord
Andre Ser