United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kom så og hjælp mig, Hjalmar! HEDVIG. Å ja, gør det, far! Ja ja da. Hvad er det for noget? GINA. Å, De må såmænd ikke tro, det er noget videre rart. Gennem døråbningen ses et stort, langstrakt, uregelmæssigt loftsrum med krinkelkroge og et par fritstående skorstenspiber. Må gerne komme belt hen, De. Hvad er det så egentlig? EKDAL. De kan jo se efter. Hm. Dette her hører far til, skønner du.
Thi de høre ogsaa med til den samme Time jo, da hengivnest var min Tro, til den samme Time, da højest var min Salighed, da min Sjel var Himlen næst, Støvets Tanker længst ifra, lettest under Rædslers Tyngde. Thi det var jo just Sekunden, da jeg elsked Mine mest, da os Døden Alle fandt som os Rædslen sammenbandt, I hverandre sammenslyng'de og med Herrens Lov paa Munden, uden Knurren deriblandt.
Mary hørte, med den Glæde, som ei smiler, men vil græde, med en falsk og hyklet Tro paa en Tilvæxt i sin Ro, denne haltende Fortælling dobbelt dunkel, halv og skjæv, da hun kunde ei betro til den gamle Buxekjælling hvad der egentligen drev den fornemste Adelsfrue blandt Provindsens Høi-Noblesse til en saadan Interesse for en Sjømand og hans Søn.
Og deres navne er hellige og Simonides synger døende jubelsange fra toppen av Antelos . Og alle de gamle deilige fortællingerne, der er som symboler og parabler, som aldrig kan bli gamle. Tænk bare paa Orfeus og Evrydike saa enkelt: kjærlighetens tro vinder selv over døden og et eneste øiebliks tvil, saa er alt tapt. Men hertillands kjender man jo bare en operette om det .
HEDVIG. Jeg glæder mig så umådelig til, at far skal komme hjem. For han lovte, at han skulde be' fru Sørby om noget godt til mig. GINA. Ja, der vanker såmænd nok af gode ting i det huset, kan du tro. Lidt sulten er jeg næsten også. GINA. Hvor sent bedstefar kommer hjem idag. EKDAL. De havde stængt kontoret. Måtte vente hos Gråberg. Og så fik jeg gå igennem hm.
For at gjøre miraklet endda større, kom ogsaa Dale sig op, trak bare paa skuldrene, gik med faste skridt over til Sir Ralph og stillet sig ved hans side. Og Dale hadde man trodd endda værre saaret end Sir Ralph. Tyskeren derimot skalv synlig i knærne, og hans ansigtsfarve gik over fra graat til dødelig hvitt. Han blunket krampagtig med øinene, og saa ut til ikke at kunne tro sine egne øine.
Havde jeg vidst, at du fredløs fór alt over strande så vide, tro mig, da var det min kæreste dag, da du tyed ind under Solhaugs tag, da var det for visst min gladeste fest, når den fredløse meldte sig her som gæst. GUDMUND. Du siger ! Hvad skal jeg tænke og tro? GUDMUND. Men det, som du nys ? MARGIT. Agt ikke derpå. Hør mig, så vil du det hele forstå.
Der er bare fem maaneder til og jeg kunde næsten ikke tro det selv først, men nu er det sikkert nok.
Og det var ikke av nogen sanselig fornemmelse det var av rent intellektuel nysgjerrighet, at hun i sine tanker hadde eksperimentert med spørsmaalet et øieblik: Ja hvis jeg nu gjorde det . Hvordan vilde det kjendes ut for mig, hvis jeg kastet overbord vilje og selvbeherskelse og min gamle tro . Det var bare den tanke, som hadde jaget en pirrende, vellystig gysen gjennem hende.
Jeg, som har kendt jer lige fra barneårene, jeg har aldrig tvilet på jer. FRU INGER. Stille, Bjørn, det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne kveld. For de andre gælder det kun livet; men for mig tusende gange mere; tro mig! BJØRN. Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse med ? FRU INGER. Min magt? O, gud i himlen! Med den skal jeg flænge blodsugernes svende.