United States or Austria ? Vote for the TOP Country of the Week !
Man begyndte at gøre Indsigelser, først ganske svagt, saa mere og mere energisk. Forsøget burde gøres, selv uden Bomber! De var halvtredsindstyve Mand, rede til at kæmpe til sidste Bloddraabe, og der vilde endnu være Tid til at skaffe lige saa mange bevæbnede Mænd til, ja maaske endnu flere! Hvorfor opgive det hele? Men Andrey var ganske paa det rene med, hvad han vilde.
I Hovedkvarteret modtoges Andrey med Glædesudbrud af Georg og Vatajko, der i Ængstelse havde afventet hans Tilbagekomst. St. Petersborger-Toget kørte Klokken halvti, der var ingen Tid at spilde. Hurtigt pakkede de deres Ting sammen.
De stod der, nær hinanden, uten at røre sig og uten at tale. «Jeg maa gaa, liten,» sa han pludselig forcert og tørt. «Jeg maa være hjemme til almindelig tid, forstaar du. Ellers blir hun bare mistænksom .» Jenny nikket. Gert Gram gik mot døren, og Jenny fulgte med.
LIND. Er vi uenige? Ja, læs selv dommen i hint tårerige blik. Det gælder menigheden der over i Amerika. LIND. Men, Gud, hun var jo villig Jo, det ser så ud! Nej, kære, De vil anderledes dømme, når vi får drøftet sagen mer i ro. LIND. Men denne strid for troen, den er jo min fremtids bedste drøm! FRØKEN SKÆRE. Å, hvem vil tro i vor civiliserte tid på drømme?
Men naar et familienavn utdødde, og „nøkkelen“ gik over til en mand med et nyt navn, maatte dette meldes til den som paa den tid var familiens overhode. Saa maa dere ogsaa vite, at ingen av de fire som har „nøklerne“, vet hvad betydningen av dem er. De aner ikke at det gjælder en skjult skat. De gjør simpelthen bare hvad deres forgjængere har instruert dem
Men der var ei Tid til daarlig anstrengt Grunden efter Drømmene paa Bunden af min Sjel, naar de ikke uvilkaarlig, som opflydte af sig selv, komme af dens Dybder frem.
HJALMAR. Hun er det eneste, ja. GREGERS. Hvad er det, du siger! HJALMAR. Ja du; for der er al truende fare for, at hun kommer til at miste synet. GREGERS. Blir blind! HJALMAR. Ja. Endnu er bare de første tegn at spore; og det kan jo gå bra' en tid endnu. Men lægen har varslet os. Det kommer ubønhørligt. GREGERS. Dette her er jo en skrækkelig ulykke. Hvorledes har hun fåt det?
Som syttenårig junker begyndte jeg min lystige færd. Jeg har levet fulde femten år siden den tid. Lette kvinder skænked mig, hvad jeg ønsked endnu før ønsket var blevet til bøn; og hvad jeg bød dem, det greb de med glade hænder. I er den første kvinde, som foragtelig har slængt min gave tilbage for min egen fod. Tro ikke, at jeg beklager mig.
Jeg ringled en Smule med mine Penge i Lommen og bød hende uden videre med på et Glas Vin et eller andet Sted . . . . i Betragtning af, at Vinteren var kommet, he-he . . . . Det behøved ikke at tage lang Tid . . . . Men det vilde hun vel ikke? Å, nej, Tak, det gik vel ikke an. Nej, det kunde hun ikke gøre.
Når Jens Olaj slog Stalddøren hårdt i nedenunder mig, eller en Hund kom ind i Baggården og begyndte at gø, gik det mig gennem Marv og Ben som kolde Stik, der traf mig allevegne. Jeg var temmelig forkommen. Dag efter Dag stræved jeg med mit Arbejde, undte mig knapt Tid til at sluge min Mad, førend jeg atter satte mig til at skrive.
Dagens Ord
Andre Ser