United States or Romania ? Vote for the TOP Country of the Week !


Hans Stilling var uhyre kritisk, og han standsede for om muligt at vinde nogle Minutters Tid ved at skændes med sine to Angribere. Men de sammensvorne havde beregnet Tiden godt; thi i samme Øjeblik viste Czarens Hund sig for Enden af Gaden, og i næste Nu vilde Czaren selv komme, og Spionerne var nødte til at have Vejen fri. Andrey gik roligt videre og naaede uhindret Gadehjørnet.

ØRNULF. stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid være fuldt hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine frænders minde. SIGURD. Og mig kan du nu lide, som din egen æt! ØRNULF. Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil stand friste, hvor god du er mig. SIGURD. Rede skal du finde mig; sig frem, hvad kræver du? ØRNULF. Din hjælp i råd og dåd.

Han reiste sig og gik bort til Jenny. Og han grep hendes hænder og trykket mot sine øine et øieblik. «Kunde jeg vente at et egteskap med hende skulde bli andet end elendighet . Jeg maatte høste, som jeg hadde saadd. Jeg maatte altsaa gifte mig med hende. Det var en forfærdelig tid. Før mens hun kom til mig paa mit atelier hun var vild og gal av kaathet haante alle gamle tantefordomme.

Men der hadde været noget i alt det, som hadde gjort ham godt. Det, at ingen visste hans sorg. Det at den store forklaring, som han visste var den sande den gjemte han hos sig selv. Det hadde sænket hans sorg saa uendelig dypt ned i ham selv. Nu kom han aldrig til at si den til noget menneske. Den var hans egen alene. Og den vilde være den inderste kjerne i hans sjæl i al tid.

Det var klart for alle at en ny tid var oprundet over menigheten. Folkene var bøiet under byrden av sin egen synd. Bodens taarer randt og mangt et hjerte bad i stilhet. Da de teologiske studenter hadde en længere juleferie end de i den forberedende avdeling, var Martin Warnes endnu ikke kommet hjem.

Naar han ikke kjørte i sin egenFord“, fulgte W. U. Nelson ham og kjørte ham i sin Saxon Six. Det var nu om at gjøre at menigheten virkelig fik forstaa at en ny tid var kommet. W. U. sørget for at nypresten kom ind allesteds. Han var inde i byen og talte for høiskolen, og ledet andagten ved hospitalmøterne. Ute paa landet var han tilstede vedFarmers Clubog Røde Kors møter.

Og naar hun ikke var hos ham, tænkte hun neppe paa det og skriftet en løiet længsel for at glæde ham. Ja, hun hyklet og hyklet mot hans ærlige lidenskap. Skjønt der hadde været en tid, da hun ikke bare hadde hyklet eller, løi hun for Gert da, saa løi hun ogsaa for sig selv.

Ikke bare i maleriet . Jeg længtes efter romantikkens søndagsbønder og jeg hadde levet længe nok paa landet som gut til at vite, de eksisterte ikke. Og da jeg reiste ut, var det romantikkens Italien, som var maalet. Jeg vet godt, du og din tid, dere søker skjønheten i det som er, sanselig og virkelig. Jeg fandt bare skjønheten i den omforming av virkeligheten, som andre alt hadde foretat.

Hvad at erhverve mig? Hævn, Catilina! Hvo talte der! Hvo vækker hævnens ånder af søvnen op? Kom denne røst ifra mit eget indre? Hævn? Ja, det er ordet, mit løsen og mit krigs-skrig! Blodig hævn! Hævn over alle håb og alle drømme, som mig en fiendtligsindet skæbne knuste! Hævn for mit hele sønderbrudte liv! LENTULUS. End ruger nattemørket over staden; nu er det tid at bryde op. Afsted!

Nu satte de kursen freidig mod fjorden, mens sogningen stod igjen og raabte og bandte i solstegen. Imidlertid begav det sig, at de to vikinger røg i totterne paa hverandre om suprematiet ombord. Det endte med et gallaslagsmaal, som gav sogningen tid til at forfølge synderne landværts.