United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg glemmer at smile, jeg tager ikke engang straks til Hatten, jeg blir så forundret over at se hende komme denne Vej. »Har De ventet længe?« siger hun, og hun puster lidt hurtigt efter Gangen. »Nej, aldeles ikke, jeg kom for en liden Stund siden,« svared jeg. »Og desuden, hvad havde det gjort, om jeg havde ventet længe? Jeg tænkte forresten, at De skulde komme fra en anden Kant?«
Jeg passerer Ingebret og Teatret, drejer af ved Logen og tager nedover til Sjøen ved Fæstningen. Atter finder jeg mig en Bænk og begynder at spekulere påny. Hvor i alverden skulde jeg få Hus inat? Fandtes der et Hul, hvor jeg kunde smutte ind og skjule mig til det blev Morgen?
Der er kun én hage ved det; denne hæslige lighed med et andet ord. Konge moder og konge morder . Kongemorder, det er den, der tager en konges liv. Kongemoder, det er den, der skænker en konge livet. Min søn skal vorde konge! Det er derfor jeg kender mig så selsomt tilmode. Hvoraf skulde det ellers komme?
Et Par Minutter efter kommer Konstablen, klappende med sine Jærnhæle i Brostenene, spejdende til alle Sider. Han giver sig god Tid, han har hele Natten for sig; han ser ikke Kræmmerhuset ikke førend han er det ganske nær. Da standser han og betragter det. Det ser så hvidt og værdifuldt ud der det ligger, måske en liden Sum, hvad? en liden Sum Sølvpenge? . . . . Og han tager det op.
ØRNULF. Derfor bad bonden om min bistand, og den skal være ham sikret. Hæderligt har du handlet mod mig, Ørnulf; det er derfor billigt at jeg føjer mig efter din vilje. Hør mig, Kåre bonde, jeg er villig til at lade trællens drab og al den ulempe, der er voldt dig, gå op mod hinanden. Det er gode kår; dem tåger jeg imod. ØRNULF. Og fred skal han have for dig og dine?
Jeg plystrer et Par Gange og knipser i Fingrene, rejser mig op fra Bænken og begynder at gå henimod Apoteket. Ikke noget Nonsens! Jeg gav Fan, enten det var Syndens Penge eller gode norske Høkerpenge af Sølv fra Kongsberg! Jeg vilde ikke være latterlig, man kunde dø af formeget Hovmod . . . . Jeg går frem til Hjørnet, tager Sigte på Konen og stiller mig op foran hende.
«Har Du nok af London seet?» blev jeg spurgt ved et Glas Ale af min brave Skibskaptain just som vi paa Drurylane havde nær af Stykket leet begge To os reent ihjel. «Nok af Folkets Storhed? Ja Ja og nei, som man det tager meer end Nok dog af dens stygge over London faldne Skygge: Menneskers Elendighed, bundløs, dybere mod Helved, end som Folkets Storhed rager op i Høiden imod Hvælvet.
Men den trofaste kloge Hest, som søgte og fandt sin Herre, tåger Tøjlerne til sig for ogsaa at frelse ham; og saaledes undviger Alonzo Michael Tobar , han, der blev den store Bartolomeo Esteban Murillos' heldigste Efterligner.
Nu er det ude med mit vilde liv; før dagen gryr har staden jeg forladt. LENTULUS. Hvad siger du? CETHEGUS. Du rejse vil herfra? CATILINA. I denne nat, ledsaget af min hustru, farvel for livet jeg og Roma tager. I Galliens dale grunder jeg et hjem; den mark, jeg rydder, skal ernære mig. CETHEGUS. Du vil forlade staden, Catilina? CATILINA. Jeg vil; jeg må! Her tynges jeg af skændsel.
Dagens Ord
Andre Ser