United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Som en vak mulighet tænkte hun paa Paris reise dit, gaa til en sage-femme . Men det brød hun sig ikke om at tænke nøiere ut. Om hun i det hele tat skulde nævne til Gert, hvordan det var fat med hende, visste hun ikke. Hun trodde ikke, hun vilde . Naar hun ikke tænkte paa sig selv, tænkte hun paa Cesca. Der var noget med hende ogsaa, som ikke var, som det skulde.
Da de saa var kommet sig op i pastor Skarpings „Chevrolet“ og fik kjøre ut over landeveien henimot Glenfield kirke var der smil paa ansigtene. „Husker du sidst vi kjørte ut av Glenfield-settlementet, mama,“ sa Reierson. „Da vi kjørte med „broncho“-ponierne og den gamle buggyen?“ „Aa! ja, jeg husker det nok, men jeg vil ikke tænke paa det nu,“ svarte Mrs. Reierson.
Jenny og jeg snakket netop om Dem skjønte ikke, vi aldrig saa Dem. Vi hadde netop bestemt at gaa hitop paa lørdag og se efter Dem faa Dem med ut paa litt moro efterpaa. Har De faat no værelse da?» «Nei desværre. Jeg bor paa hotellet endda. Alle værelserne er saa dyre saa .» «Jamen det blir da ikke billigere paa hotellet? De gir vel mindst 3 frc. døgnet. Ja det kunde jeg tænke.
GREGERS. Så er det kanske Dem, som driver forretningen? GINA. Ja, når ikke Ekdal har tid selv, så GREGERS. Han er sagtens så opta't af sin gamle far, han, kan jeg tænke. GINA. Ja, og så er det da ikke noget for en slig mand, som Ekdal, at gå her og ta' potrætter af kreti og preti. GREGERS. Det synes jeg også; men når han nu engang er slåt ind på den vejen, så
Med hensyn til prestevalget vilde han si, at der var nogen som hadde nævnt hans navn i forbindelse med prestevalget i Glenfield, men det burde de ikke tænke paa nu. Han skulde nemlig snart reise til Europa for at fortsætte sine studier og maatte vel ogsaa snart flytte fra Ottawa menighet. Imidlertid var det ham en glæde at anbefale en ung mand til menigheten.
Hvad enden bliver, véd jeg ikke selv. CETHEGUS. Ej! aldrig falder det mig ind at tænke på enden. Øjeblikket nyder jeg. Hver glædens skål jeg stikker ud og lader: det hele gå sin egen skæve gang. LENTULUS. Vel den, der kan. Det mig forundtes ikke så ligegyldig at imødese den dag, da intet mer vi har tilovers, og ingen fordring fyldestgøres kan. STATILIUS. Og aldrig glimt af udsigt til det bedre!
Der var ingen Grund mere til Udsættelse, og efter nogle faa Ugers ængstelig Spænding modtog han Georgs Brev som Svar. „Endelig engang!“ gentog han for sig selv, da han langsomt gik frem og tilbage i sit Værelse, optaget af at tænke paa Rejsen. Landflygtighedens tomme Oplevelser eksisterede ikke længer for ham, han var pludselig igen i St.
GINA. Å snille Ekdal, jeg har havt så rundelig nok med at tænke på huset og alt det daglige bestyret . HJALMAR. Du kaster altså aldrig et prøvende blik på din fortid! GINA. Nej jeg havde, ved gud, næsten glemt disse her gamle intrigerne, du. HJALMAR. Å denne sløve, følesløse ro! Den har for mig noget så oprørende ved sig. Tænk, ikke angre engang!
Tænke sig to hundrede dollars for femti square fot. „Nei! ikke femti square fot; men femti fot square,“ forklarte W. U. Nelson. Ja hun forstod ikke hvor forskjellen var. Det blev nu ogsaa det samme. W. U. hadde ordnet det saa det var alt avgjort.
Ikke så meget for opfindelsen i og for sig; men fordi Hedvig trode på den, trode på den med barnesindets hele magt og styrke. Ja, det vil sige, jeg dåre har gåt her og bildt mig ind, at hun trode på den. GREGERS. Kan du virkelig tænke, at Hedvig skulde været falsk imod dig! HJALMAR. Nu kan jeg tænke, hvad det så skal være. Det er Hedvig, som står ivejen.