United States or Greenland ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ad ubrolagte Veje, langs Marker og Haver vedblev han at gaa, fuldstændig fordybet i sine Tanker, som han nu var i Stand til roligt at forfølge. Vistnok var disse Tanker stadig yderst sørgmodige, men dog paa en hel anden Maade end før og af ganske andre Grunde end om Morgenen.
Og saa finder jeg paa noget at si hjemme, saa vi kan bli sammen hele kvelden vil du? Du er vist lei for, jeg maa gaa saa straks igjen er du ikke?» «Kjære Jenny min, det har jeg jo sagt dig saa tusen ganger ,» og hun hørte paa hans stemme, at nu sat han der igjen med sit sørgmodige smil: «Jeg er dig taknemlig for hvert eneste sekund av din tid, som du skjænker din ven .»
Hun var efterhaanden bleven ganske rolig; der var ingen Taarer i hendes store, sørgmodige Øjne; men indvendig græd hun Taarer af Blod ikke længer over sin egen Skæbne, men over hans, som hun elskede. To Mænd. Andrey gjorde sit Tilbud, og det blev antaget.
Solen var allerede staaet op, men var skjult bag en let Taage. Byen laa endnu i Nattens Hvile, alle Skodder var lukkede, kun Natmændenes Køretøjer og enkelte Drosker var at se i Gaderne. Iblandt de faa Fodgængere, han mødte, var der flere Mænd, om hvem han antog, at de var Lidelsesfæller. Den langsomme Gang, hvormed de bevægede sig fremad, de feberagtigt flammende Øjne og det forpinte, sørgmodige Udtryk i deres Ansigter kunde nok tyde paa, at de var Venner og Bekendte af de dødsdømte, og at de, ligesom Andrey, forfulgt af deres indre Uro, var blevet drevne bort fra deres Leje, ud paa Gaden hvor de vistnok havde vandret omkring hele Natten, maaske i det Haab ved legemlig Træthed at døve deres sjælelige Lidelser.