United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og der stod gloser i bokens marg tæt, tæt, langs det sørgmodig lystige karnevalsdigt . «Hvor ungdommen er vakker som flygter straks» . Selv de mest almindelige ord var skrevet op. Gunnar maatte ha prøvet at læse det, straks han var kommet til Italien før han kunde noget av sproget. Hun saa efter paa titelbladet: G. Heggen, Firenze 1903 stod der. Det var før hun kjendte ham.
David tav en Stund, Andreys Ord havde berørt en øm Streng i hans Hjerte. „Nej, jeg er ikke knyttet til jert Folk,“ sagde han endelig i en dæmpet, sørgmodig Tone. „Hvorfor skulde jeg ogsaa være det? Vi Jøder elsker vor Race, det er alt, hvad vi ejer her paa Jorden. Jeg elsker mit Folk dybt og inderligt.
Da de vendte tilbage, fandt de Vatajko ventende utaalmodigt paa dem ogsaa David var der, mere nedbrudt og sørgmodig, end Andrey nogen Sinde havde set ham. „Hvor kedeligt, at I ikke kom før!“ var Vatajkos første Ord. „„Onkel“ har været her for at spørge efter dig, Andrey.“ „Hvad vilde han mig?“ „Han vilde tale med dig om et Brev fra Zina!“ „Et Brev fra Zina! Hvor er det? Gav han dig det ikke?“
Den ene Tanke mere sørgmodig end den anden jog igennem hans Hjerne. Hvorfor havde de ogsaa truffet hinanden? Hvis han ikke var kommen, vilde hun rimeligvis have giftet sig med Georg, og de vilde have levet lykkeligt sammen i mange Aar!
Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!
Jeg synes, det er vakkert, Jenny deilig!» Hun la hodet ned paa hans skulder: «Mens jeg gik her i byen og ventet paa gutten min jeg som altid har gaat her saa alene og sørgmodig før om vaaren og jeg saa lønnetrærne og kastanjetrærne folde ut det klare, lyse løvet sit mot sotete huser og røde murer og den pragtfulde vaarhimmelen, som laa over alle de svarte takene og piperne og telefontraadene saa fik jeg lyst til at male det de fine lyse vaarskuddene midt i den skidne, svarte byen.»
Kan du huske den gamle Josef paa de italienske alterbilleder, han som altid staar ude i baggrunden eller ved en side, og ømt og sørgmodig betragter det guddommelige barn og dets unge og deilige mor, disse to, som helt er optagne af hinanden og slet ikke ænser hans nærvær.
Dagens Ord
Andre Ser