United States or Jordan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Et Suk som en mangestemmet Stønnen gaar igennem Salen. Alles Øjne, selv de strengest dømmendes rettes i Sympati og Rædsel paa denne unge Kvinde, som staar der saa rolig og værdig foran sine Medfanger.
NILS LYKKE. I er atter så tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det atter eders fædrelands skæbne, der nager eder? Jeg tænker ikke på mit fædreland. NILS LYKKE. Så er det tiden med al dens kamp og nød, der ængster eder. ELINE. Tiden? Den glemmer jeg nu. I går til Danmark? Var det ikke så I sagde? NILS LYKKE. Jeg går til Danmark. ELINE. Kan jeg se mod Danmark her fra salen?
NOGLE AF BØNDERNE. Vi går alligevel, fru Inger! MANGE FLERE. Ja, ja; vi går alligevel! Hvad véd I ringe mænd af almuen om landets sager? Hvor kan I tage jer for at dømme om sligt? I får se at tåle tryk og tyngsler en stund endnu. Det kan vel ikke gå jer for nær, når I betænker, at selv os, herreslægterne, bydes der ikke bedre kår nutildags. Bær alle våben ind i salen igen.
BJØRN. Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har været for længe på Østråt". FRU INGER. Og ridderen? Hvor er han? BJØRN. Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen. FRU INGER. Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen.
Nå, nå; lad den ting fare. Det er ganske rimeligt, som jeg sagde, at rustningen hænger blank i salen; for du kender vel det gamle ord: "kun riddersmanden er en mand"; og da vi nu ikke længer har nogen riddersmand hertillands, så har vi altså heller ingen mand; og hvor der ingen mand er, der får kvinden råde; se, derfor BJØRN. Derfor derfor råder jeg dig at holde inde med al den rådne snak.
Se der; du kan hænge hjelm og plade ind i salen igen. BJØRN. Nå, du er vel aldrig mørkræd? FINN. Ikke om dagen. Skulde det hænde sig, at jeg var det ved kveldstid, så er jeg ikke alene om det. Ja, du ser på mig; men du skal vide, nede i borgestuen går der snak om så mangt og meget. BJØRN. Kærringsladder! FINN. Ja, men de bander allesammen på at det er sandt. BJØRN. Det tror jeg nok.
Han erklærede bagefter, at han var overbevist om at have hørt Formanden oplæse Dødsdommen ogsaa for den yngste af Søstrene Dudorov. Et ildevarslende, gennemtrængende Skrig fra Mængden udenfor var Svaret paa denne Meddelelse og forhøjede Forvirringen i Salen.
Det er ikke sandt! Der er intet selsomt ved ham. Der findes mange, mange, som han! Når Bjørn fortalte mig eventyr, da så alle prinser ud som Nils Lykke. Når jeg sad ensom her i salen og drømte krøniker, og mine riddere kom og gik, allesammen så de ud som Nils Lykke. Hvor det er forunderligt og hvor det er godt at hade. Aldrig har jeg vidst, hvor sødt det var før ikveld.
FALK. Det er for os de tindrer højt i salen SVANHILD. Det er for os det synger gennem dalen! FALK. Jeg føler mig som Guds forlorne barn; jeg svigted ham og gik i verdens garn. Da vinked han mig hjem med milde hænder; og nu, jeg kommer, nu han lampen tænder, bereder højtid for den fundne søn, og skænker mig sit bedste værk i løn.
Dagens Ord
Andre Ser