United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
Solen brød op over Åserne, Himlen var hvid og fin, og i min Glæde over den skønne Morgen efter de mange mørke Uger glemte jeg alle Sorger og syntes, at det mangen Gang havde været værre for mig. Jeg klapped mig på mit Bryst og sang en liden Stump for mig selv. Min Stemme lød så dårlig, rigtig medtagen lød den, og jeg rørte mig selv til Tårer ved den.
Og Jenny snakket om ham, som hun kjendte ham, og om kvelden snakket hun med ham og gud, som var en, der altid var sammen med far og syntes det samme som far. Første skoledagen. Jenny husket den og smilte, der hun sat i den mørke Romanat. Moren hadde læst med hende, og otte aar gammel kom hun ind i tredje klasse. Og moren brukte altid at forklare alting ved eksempler, som de kjendte.
Pastor Setun hadde fortalt at hun hadde været formand i kvindeforeningen paa østkysten i to aar og saa syntes kvinderne at det maatte gaa an at bruke hende i Glenfield ogsaa. Men det hverv burde ikke prestekonen ha tat imot; ti hun fik megen ubehageligheter desformedels. Før naar kvinderne skulde ha nogen tilstelning hadde man simpelthen samtalt om det og saa gaat ivei. Nu derimot vilde Mrs.
Der blev telefonert til Girdlestone med ordre om middagen, og nogen minutter efter sat Sir Ralph og gutterne i en bil, mens de tre andre fulgte efter i en anden. Turen til Girdlestone Hall tok ikke lang tid, men Jack undlot ikke at bemerke, at det gik ikke videre fort i forhold til flyvningen. Festmiddagen var aldeles improvisert, men just derfor saa meget morsommere, syntes gutterne.
Kunde man bare faa vand og varme, saa skulde hun nok koke kaffe for dem hun, mens de arbeidet. W. U. Nelson og den fornemme herre begyndte straks at maale op tomten hvorpaa deres „stand“ skulde bygges. De maalte op et stykke femti fot „square“. „Hvor meget vil han ha for det?“ spurte John Asber. „To hundrede dollars,“ svarte W. U. Men da syntes Gurine Hendrum at landprisen hadde gaat op.
Dale saa op igjen, og saa figuren i døren læne sig utover, og fra hans haand faldt en liten sort gjenstand. Dale saa den komme, bøide mekanisk hodet til side og fór som en besat videre. Løpe, løpe, det var det eneste de kunde gjøre. Noget ly uten mellem trærne, som var et godt stykke fra deres vei, var det ikke tale om at finde. De næste sekunder syntes en evighet.
Han selv syntes at være træt af det hele; han talte med en monoton, klangløs Stemme, og hans Ansigt havde det samme forstenede Udtryk, som da han kom. Det var jo ikke mer hendes Andrey! Det var en fremmed Mand! Ikke et ømt Ord, ikke et Blik havde han tilovers for hende ved denne sidste Sammenkomst! „Aa Gud, de har jo helt forvandlet ham! det er ikke min Andrey!“ skreg det inden i hende.
Og den var for langt borte til at naaes med et skud. Og saaledes fløi de, forfølgeren og den forfulgte, idet de hele tiden steg høiere og høiere. Og saa, mens Dale stirret fremover, blev monoplanet borte. Det hadde naadd skybanken. Dale styrte videre, mens tankerne arbeidet: Hvilken vei vilde de andre flyve til høire eller venstre? Det syntes umulig at gjette sig til det. Men saa fik han en idé.
Han syntes stundom at see Aanders Aasyn i Blomsterne, og da var det ikke langtfra at Adrians Forbandelse gik i Opfyldelse. Fra dette Øjeblik, da han stillede Vasen foran sig og udspændte sin Ramme, begyndte han at indestænge sig, naar han arbejdede; han blev menneskesky og melankolsk, men herligere i sine Arbejder end nogensinde.
Gram brukte sommetider uttryk, som syntes hende saa sentimentale. Skjønt hun visste, at den følelse, han talte ut av, var bitterlig sand nok. Og av en pludselig indskydelse strøk hun ham let over det graa haar. Gram bøiet hodet litt, som han vilde forlænge hendes flygtige kjærtegn. Saa uten at se paa hende, løste han op baandene i mappen. Da skalv hans haand litt.
Dagens Ord
Andre Ser