United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja, det vil sige ikke i hele Går, men . . . .« »Ved De, hvad jeg har kaldt Dem? Jeg har kaldt Dem Ylajali. Hvad synes De om det? En sådan glidende Lyd . . . .« »Ylajali?« »Ja.« »Er det fremmede Sprog?« »Hm, Nej, det er ikke det heller.« »Ja, det er ikke stygt . . . .« Efter lange Forhandlinger sagde vi hinanden vore Navne.
«Det er farlig, Jenny,» hvisket han. Og om en stund: «Jeg kan ikke si andet jeg synes, det er ækkelt, saan som iaften. Jeg har set et og andet du hvordan det gaar til . Jeg vilde nødig se dig plumpe nedover ende som noget slikt som Loulou .» «Du kan være rolig, Gunnar. Det blir ikke slik jeg ender. Igrunden saa orker jeg jo ikke det der. Jeg skal nok sætte punktum før .»
Han begyndte nu i fuldt Alvor at udvikle sin Plan og søge at bevise, at Faren ved at angribe Politiet paa aaben Gade og ved højlys Dag ikke var nær saa stor, som det straks kunde synes.
«Jeg skjønner jo, det maa være fælt.» Hans stemme var blit en helt anden. «Ja Jenny, jeg skjønner det. Alen det er mit alvor at du skal gaa her under dette jeg tror bare, du gjør det værre for dig selv. Jeg synes, du burde reise til et andet sted, som var mindre trøstesløst!» Han saa utover de mørke engdrag og poppelrækkerne, som tapte sig i skodden.
«Jeg vilde saa gjerne faa sitte litt hos dig synes du ikke, vi trænger til at faa være litt alene sammen » Hun sa ikke mere imot, men begyndte at gaa foran ham op de fem trapper. Natten laa blaa over deres hoder mot takets store skraavinduer. Jenny tændte den syvarmede stake paa skrivebordet, tok en cigaret og holdt ind i flammen: «Vil du røke, Helge?» «Tak.» Han tok cigarretten fra hendes læber.
Ak, om saa livsaligt Sted findes paa vort Jorderige, hvor i blaanende Geled Alper frem af Dalen stige, hvor ved den krystalne Bræ blomstrer snehvidt Abildtræ, medens i en Snefonns Spoer vilde Rose lystigt groer, hvor en Kilde først sin Sang kun mundharpespæd begynder murmlende blandt Mos og Stene; men saa under Orregrene fra sin Afdal ud sig skynder, dreven af ungdomlig Trang til med Hoveddalens Ynder i sin Glands sig at forene; og, liig David Harpeslager, fra en Hyrde bleven til Dalens Konning ved sit Spil, stolt og mægtig gjennemdrager, under tordnende Befalen, alt sit skjønne Rige, Dalen... ja, hvor findes saadant Sted: Majestæt og Yndighed i en inderlig Forening, hvor ifra den hvide Fonn brede sig i vid Forgrening Fagerliers grønne Baand, hvor de blide Bakkehæld, som forbinde Fjord og Fjeld, glide ud i løvbekrandste grønne Odders Fryndserad, der sig speile som i Bad, hvor de synes halvveis standste, saa de ei forentes med Fjordens anden skjønne Bred, og hvorfra et Hyttehjem titter mellem Birke frem, fra hvis Tag, med mild Betoning over Alt, en Røg fremblaaner, og det hele Synet laaner af et Offer og Forsoning o hvor findes saadant Sted, disse løvbekrandste Tanger med den fromme Hyttes Fred, uden i din Herlighed, underdeilige Hardanger ?
Det var jo Berta, den tid hun kom i huset. HJALMAR. Jeg synes, du 'skælver så i stemmen. Gør jeg? HJALMAR. Og så ryster du på hænderne. Eller er det ikke så? Sig det bent ud, Ekdal. Hvad er det for noget, han har gåt og snakket om mig? HJALMAR. Er det sandt, kan det være sandt, at at der var et slags forhold mellem dig og grosserer Werle, den gang du tjente der i huset? GINA. Det er ikke sandt.
En kvinde ialfald jeg synes, en kvindes liv er meningsløst, naar hun ikke er nogens glæde. Men jeg har aldrig været det, bare til sorg for nogen den lille fattige glæden, jeg gav, kunde næsten hvilkensomhelst anden git, for de elsket mig jo bare, fordi de saa noget andet i mig, end det jeg var .
Hans hjerte fyldtes av en uendelig blid ømhet for hende, da han saa det. «Synes De, Helge er et pent navn,» spurte han, mens de sat og spiste middag paa et osteri langt ute i kampanjen. «Ja, det er pent.» «Vet De, at jeg heter Helge til fornavn?»
RELLING. Nå, så er De vel ble't så klog at slå lidt af på beløbet da, kan jeg tænke. GREGERS. Aldrig når jeg står foran et ægte, virkeligt menneske. HJALMAR. Nej, det synes jeg jo er ganske rimeligt. Lidt smør, Gina. RELLING. Og så et stykke flæsk til Molvik. Molvik. Uh, ikke flæsk! HJALMAR. Luk op, Hedvig; far vil ud. EKDAL. God morgen, mine herrer! Har havt god jagt idag. Har skudt en stor en.
Dagens Ord
Andre Ser