United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
De gamle graa gaarder skinnet som sølv og de nye røde uthus brandt i farven. Granholtet skinnet saftig olivengrønt, og bjerkesnaret stod rødviolet mot det, og aaspestammerne lysegrønne. Aaja, det var vaaren. De hidsige farver brænder en liten stund, til alt blir tindrende guldgrønt og skinner av livssaft en stund, for at mørkne og modes til sommer paa nogen uker.
CATILINA. Søg din frelse ved skyndsom flugt, hvis endnu det er gørligt. LENTULUS. Ah, du tillader ? CATILINA. Tænkte du, det var mit alvor at forlade denne post i farens stund? Du kender mig kun slet. LENTULUS. O, Catilina ! Spild ej øjeblikket. Søg redning du; jeg vide skal at dø. Jeg takker dig for denne store nyhed, og jeg skal bruge den til eget bedste.
Mens jeg sidder og husker på alt dette og forundrer mig over denne åbenlyse Ondskab hos Tjenestepigen, var Småpigerne begyndt at tirre den gamle Olding henne i Sengen; de hopped begge to omkring ham og var fuldt optagne af dette Arbejde. De havde fundet sig hver sit Halmstrå, som de stak ham i Ørene med. Jeg så på dette en Stund og blanded mig ikke ind i det.
„Fem minutter tilstaaes ikke mer,“ sa Sir Ralph. „Da maa vi avsted. Tony, gi mig cigarkassen.“ De røkte og passiarte en stund, men da Sir Ralph sa at han ikke kunde føle sig tryg før de var i luften igjen, reiste de sig alle for at gjøre sig istand til avreisen. Men da Kerr skulde sætte motorerne igang, kom der et par eksplosioner. Der var noget i veien. „Hallo?“ ropte Dale.
Jeg klapper på Lommen og føler efter mit Manuskript; når Klokken blev elleve, vilde jeg forsøge at træffe Redaktøren. Jeg står en Stund på Ballustraden og iagttager Livet nedenunder mig; imens var det begyndt at dampe af mine Klæder. Hungeren indfandt sig igen, gnaved mig i Brystet, rykked, gav mig små fine Stik, som smærted mig.
Den store Stund var indtrådt, Parringstiden, når den hemmelige Færdsel foregår og de glade Æventyr begynder. Raslende Pigeskørter, en og anden kort, sandselig Latter, bølgende Bryster, heftige, pæsende Åndedrag; langt nede ved Grand en Stemme, som råber: »Emma!« Hele Gaden var en Sump, hvorfra hede Dunster steg op. Jeg forfarer uvilkårlig mine Lommer efter to Kroner.
Og hvorfor netop gribe til denne Klokkestræng, der var længst borte fra Trappen? En ung Dame i grå Dragt med sort Pynt kom og lukked op; hun så en liden Stund forbauset på mig, derpå rysted hun på Hovedet og sagde: »Nej, vi har ikke noget idag.« Og hun gjorde Mine til at ville lukke Døren. Hvorfor havde jeg også dumpet op i det med dette Menneske?
Politiets Nøgler var ikke her, de var i Detektivafdelingen. Hvad skulde jeg da gøre.? Hja, jeg fik gå til et Hotel og lægge mig. Men jeg kunde virkelig ikke gå til et Hotel og lægge mig; jeg havde ingen Penge. Jeg havde været ude . . . . på en Kafé . . . . han forstod jo nok . . . . Vi stod der en liden Stund på Rådstuens Trappe. Han overvejed og betænkte sig og anskued min Person.
Han foreslog at de nu skulde slaa sig ned inde i kahytten en stund og gjøre sig det makelig der. Sir Ralph satte sig ved bordet i en av de smaa stoler, Longley strakte sig makelig paa en av løibænkene. Det lille rum var meget koselig. De følte saa godt som ingen rysten, og det eneste de hørte, var motorernes summen og vindens susen forbi aeroplanet.
Resten var jo bare formaliteter, naar undtages at Hahn & Hinken en stund forsøgte at holde prisen temmelig stram.» «Men vi fik hende rimelig tilslut,» skjød Dick ind. «Doktor Sørensens attest og de mange latinske navnene gjorde kanske udslaget, og politimesteren havde jo med egne øine seet hvordan jeg saa ud. Ja, det var en lykke at Hahn havde bostonlag den kvelden.» «Og Hinken?» spurgte jeg.
Dagens Ord
Andre Ser