United States or Zambia ? Vote for the TOP Country of the Week !


HJØRDIS. Å, ikke stort; lad os tale om andre ting. DAGNY. Nej visst ikke. Hjørdis sig mig ! DAGNY. Sigurd og Gunnar. HJØRDIS. De hilste os med høviske lader, satte sig hos bænken, og megen skemtsom tale blev da ført mellem os. Nogle var der, som vilde vide, hvi de to hærmænd kom til landet, og om det ikke var for at hente sig hustruer der øen.

Han trak rolig tollekniven og før nogen af os vidste ordet af sad strilen med stumperne af en kuttet fangeline i hænderne og bandte saa godt han havde lært. Det var ikke stort i forhold til hvad vi var vante med ombord i «Styggen II», men fra et almindelig missionsmøde-standpunkt var det meget respektabelt.

NILS STENSSØN. Ja, det er netop knuden. NILS LYKKE. feltfod? Hm! NILS STENSSØN. Nej, det var det jeg vilde sige: jeg har længe higet efter at se fru Inger Gyldenløve, som der går stort et ry af. Det være en herlig kvinde. Ikke sandt? Det eneste, jeg ikke kan finde mig i, er, at hun forbandet nødig vil slå løs. NILS LYKKE. Slå løs?

Men jeg beregnet, hendes større lidenskap skulde gi mig, som paa enkelte punker var forholdsvis kold, et overtak . Og jeg saa, at utover sin store evne til at elske, eiet hun intet stort. Hun var forfængelig og udannet og misundelig og raa. Intet sjælelig fællesskap hadde vi men jeg savnet det ikke. Jeg vilde jo bare eie hendes deilige legeme og nyte hendes fortærende lidenskap »

NILS STENSSØN. Nu ja, I forstår mig nok; jeg mener, at hun nødig vil tage hånd i med, for at drive de fremmede herremænd ud af landet. NILS LYKKE. Ja, det har I ret i. Men nu får I gøre, hvad I kan, går det nok. NILS STENSSØN. Jeg? Ja, Gud bedre sandt; det skulde stort hjælpe, om jeg NILS LYKKE. Da er det dog selsomt, at I gæster hende, når I ikke har bedre håb.

Desuagtet bestemte han sig til at vente. Helene beboede et rummeligt Værelse, tarveligt møbleret, men med en smuk Udsigt. Et stort Akasietræ skyggede foran Vinduet, og dets fine Løv dirrede let i den stille Luft. Andrey aabnede Vinduet og indaandede den krydrede Duft fra Haven og Markerne. Huset stod i Udkanten af den lille Landsby, og man havde en vid Udsigt over Agre og Enge.

I trange tider holdt vi trofast sammen; hun fordrer ikke stort af livets gammen, og jeg er nøjsom, har alt længe sporet, at jeg blev skabt for hjemmet og kontoret. Lad andre følge svaneflokkens flugt; liv i det små kan også være smukt. Hvad siger ej etsteds geheimeråd Goethe om melkevejen, skinnende og hvid? Af den kan ingen skumme lykkens fløde, og endnu mindre hente smørret hid

Du skal da sandelig ikke overanstrenge dig du, Aagot, sier jeg til hendeFru Gram forsvandt ut i entréen. Jenny reiste sig op og saa paa malerierne. Over sofaen hang et stort kampanjelandskap. Det var godt at se, at Gram hadde lært i Kjøbenhavn. Det var bra og solid tegnet, men tyndt og tørt i farven.

SVANHILD. Hvad? De gør mig halvt forskrækket. FALK. De heder Svanhild? SVANHILD. Ja, det véd De vel. FALK. Men véd De, frøken, at det navn er latterligt? Gør mig til vilje; kast det bort ikveld! SVANHILD. Fy, det var egenmægtigt, lidet datterligt SVANHILD. Er det da stygt? FALK. Nej, dejligt som et digt, men altfor stort og stærkt og strengt for tiden.

Dale dreiet hjulet rundt og satte kursen mot dem. Da vi kom nærmere, saa vi at et stort stykke and var ryddet der, og at lave, hvite træhuser, smaa hytter og lange, skurlignende bygninger laa spredt omkring. Far og Dale var enige om at her maatte de lande. Vi gjorde en rask og brat nedstigning, og dumpet temmelig haardt ned akkurat midt paa rydningen.