United States or South Korea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Ja selve farvevirkningen av bladene til Hukabal-visen, med det gyldne og rødviolette, hun kjendte den igjen fra en bestemt messebok i San Marco-biblioteket. Og hvor underlig visernes grovhugne, fastformede vers stod der, prentet med klosterlatinens sirlige typer. I nogen av de store helsidesbilleder var formsprog og komposition barokkens, tat like ut av romerske alterbilleder.
Da David var den nærmeste, begav man sig altsaa først til ham. De fandt ham hjemme i Færd med at lege med en smudsig lille, gulhaaret Unge med store, blaa Øjne. Det var Værtens Datter; hun løb hurtigt bort, da hun saa de fremmede. David holdt meget af Børn og stod forøvrigt paa den venskabeligste Fod med Værten og hans Familie, der var Jøder.
„Og disse to smaa hjul?“ spurte Sir Ralph, og pekte paa to ganske smaa metalhjul som stod til høire for styrehjulet. „De styrer lyskasteren,“ sa Longley.
Han stirret fra den ene til den anden, og guderne maa vide hvad han tænkte om dem: men de to stod saa uanfægtet og hverdagslig, som om det var den naturligste ting af verden at diskutere chefens næse i hans egen nærværelse. Ude i det ydre kontor hang Olsen hjælpeløst over kassebogen. Han bed sig tilblods for ikke at sprække af latter. Det var hans lykke at Hinken ikke kunde se ham.
Hun gik bort til ham og la sine hænder paa hans skuldre. Og hendes stemme var næsten jamrende, da hun talte: «Helge vennen min jeg maa jo reise, naar det er slik. Helge, Helge hvad skal vi gjøre?» «Jeg reiser,» sa han kort. Og han løftet hendes hænder fra sine skuldre trykket dem mot sine kinder. De stod litt slik. «Jamen jeg maa reise jeg og.
Byen, den var bare skidden og styg og graa for ham bestandig det var den byen, de hadde gaat og forbandet, alle de unge fra ottiaarene, som var blit sat ind her paa strafarbeide. Nu stod han vel deroppe og saa ut i solen, og lysets lek med linjer og farvetoner la han neppe merke til, for det var bare et solstreif utenfor fængselsruten for ham.
Jeg stod og overveiet, hvorvidt jeg skulde bestemme mig for en café eller kaffistova, da jeg pludselig blev var en liden grønmalet skorsten som stak op for enden af kaien ude ved Nicolaikirkealmendingen. Da var jeg ikke i tvil længer. Det var en evighed siden jeg havde hilst paa mine venner ombord i «Styggen II,» saa skjæbnen kunde ikke give mig et tydeligere vink.
Pludselig letted han sig med Overkroppen og spytted den ene af Småpigerne ind i Ansigtet; han letted sig atter op og spytted også efter den anden, men traf hende ikke. Jeg stod og så på, at Værten kasted Kortene ned på Bordet, hvor han sad, og sprang hen til Sengen. Han var rød i Ansigtet og råbte: »Sidder du og spytter Folk lige i Øjnene, din gamle Råne!«
Saa vendte han om og gik fra aapningen i hulen, idet han stanset hver gang han hadde gaat nogen meter, for at kaste et blik bortover til Sir Ralph, som fremdeles stod paa samme sted. „Aner ikke hvad du vil, men det er vel bedst at være med,“ sa Dale og gik med. Men Longley var aldeles optat av sit, saa frem og tilbake og til siderne, idet han gik.
Ak, ja, alt var forgængeligt! Ganske som Græs, der antændtes! Det gik ud på fire Fjæle og et Ligsvøb Ligsvøb hos Jomfru Andersen, tilhøjre i Porten . . . . Og alt dette kastedes om i mit Hoved i dette fortvivlede Øjeblik, da min Værtinde stod i Færd med at jage mig på Dør. »Han hører ikke!« råbte hun. »Jeg siger. De skal forlade Huset, nu ved De det!
Dagens Ord