United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
Her har jeg staaet og skreget og brølt paa dig i snart en halv time; men du er nok stok sten døv, du. De to skuderne i Laksevaagsholen, som skal over til Heggernæs. Er det meningen, de skal komme over idag?» «Har du staaet og praiet? Jeg har ikke hørt dig, jeg. Saa det var de to skuderne. Ja, vi skal hente dem med engang.»
Fyrvogteren kunde meddele, at det var bugserbaaden «Styggen» af Bergen, som havde staaet sydover, og den havde undladt at svare da den blev praiet. Fyrvogteren havde kjendt den paa hosten dens; han kunde ikke sige, hvor den skulde hen; men han var villig til at sætte sin sjæl i pant paa, at den ikke havde rene papirer. Paa toldkutteren holdt de skibsraad. Den hele historie lugtet raaddent.
Tilskuerne her hørte udelukkende til de bredere Lag, og det var interessant at iagttage dem. De havde vistnok allerede staaet opstillede længe, thi de havde gensidig stiftet Bekendtskab og var synlig kede af at Vente. I
Dertil kom at Ratje med sædvanlig elskværdighed havde tirret skipperen paa kutteren langt udover al taalmodigheds grænser her engang i sommer, da den laa i vindstille en dag, den skulde indover til byen og hente hyre paa toldboden. Da havde Ratje, det bæst, staaet og viftet med en taugende og slængt mange haanende ord efter sig; men han havde ikke taget tolderen paa slæb.
Vær saa venlig at vende om, eller De vil faa Ubehageligheder!“ sagde han bestemt. Andrey trak paa Skuldrene. „Jeg begriber ikke, hvorfor Folk ikke maa gaa paa Gaden,“ sagde han, idet han stadig gik videre. Herren vinkede med Haanden, og i samme Nu kom to lange, civilklædte Fyre, som havde staaet i nogen Afstand, hen imod Andrey i den synlige Hensigt at føre ham bort med Magt.
Solen var allerede staaet op, men var skjult bag en let Taage. Byen laa endnu i Nattens Hvile, alle Skodder var lukkede, kun Natmændenes Køretøjer og enkelte Drosker var at se i Gaderne. Iblandt de faa Fodgængere, han mødte, var der flere Mænd, om hvem han antog, at de var Lidelsesfæller. Den langsomme Gang, hvormed de bevægede sig fremad, de feberagtigt flammende Øjne og det forpinte, sørgmodige Udtryk i deres Ansigter kunde nok tyde paa, at de var Venner og Bekendte af de dødsdømte, og at de, ligesom Andrey, forfulgt af deres indre Uro, var blevet drevne bort fra deres Leje, ud paa Gaden hvor de vistnok havde vandret omkring hele Natten, maaske i det Haab ved legemlig Træthed at døve deres sjælelige Lidelser.
Dagens Ord
Andre Ser