United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !
„De er endnu meget naiv, min unge Mand,“ sagde den fremmede med skarpt ironisk Tonefald og lod et Øjeblik sine rastløse, funklende Øjne hvile paa Vatajko. Hans Hustru som heller intet havde gjort var bleven slæbt væk fra ham og holdt indespærret i Fængselet i flere Aar, indtil hun til sidst var bleven sindssyg og i et Anfald af Raseri havde skaaret Halsen over paa sig selv med et Glasskaar.
Fortæl mig endnu ét; det turde hænde sig, at jeg blev let tilsinds igen, som før. BJØRN. I er jo ikke længer noget barn. ELINE. Tilvisse! Men lad mig bilde mig ind, at jeg er det. Nu; fortæl! BJØRN. Der var engang en højbaaren riddersmand Skrig da ikke så; jeg er jo ikke tunghørt! BJØRN. Jomfru Eline, hvad fattes jer? Ingenting. Fortæl du kun.
Jeg forstod, hvor hun var lidenskabelig, hvor skinsyk og tyrannisk hun vilde bli i sin kjærlighet . Men jeg gav pokker i det det smigret mig, at det var mig, denne vilde lidenskap gjalt at jeg eiet denne deilige piken saa absolut. Og det var selvfølgelig aldrig min tanke at bli bare hendes, slik som jeg visste, hun vilde fordre.
Hun sagde noget, det lød for mig som: »Jeg er glad i Dem alligevel!« Hun sagde det meget lavt og utydeligt, måske hørte jeg ikke rigtig, hun sagde kanske ikke just de Ord; men hun kasted sig heftigt om min Hals, holdt begge Armene om min Hals en liden Stund, strakte sig endog en Smule på Tæerne, forat række godt op, og stod således måske et helt Minut.
Men der var ingen Nøgle i Døren, og jeg rejste mig op; der var intet Håb mer. Da blander pludselig min Værts Røst sig med Konens. Jeg blev forbauset stående. Den samme Mand, som nylig havde truet mig, tager underligt nok mit Parti. Han siger: »Nej, det går ikke an at jage Folk ud imod Natten, ved du. Der er Straf for det.«
Hans Handling skyldtes ingen som helst personlige Følelser; det er derfor, det hele bliver saa uhyre stort,“ sluttede Georg, mens hans Stemme skælvede af Beundring. Der paafulgte almindelig Tavshed en Tavshed, som bedre end Ord udtrykker Sjælens dybeste Rørelser.
Disse smaapikerne hadde kanske aldrig læst om Bramantes gaardsrum i Cancelleria «denne perle av renæssancearkitektur». De kunde ha opdaget det tilfældig en dag, de var paa loppetorvet for at kjøpe sig perler og stas hadde kanske henrykt hentet sine venner og vist frem denne nye deilighet, som de ikke hadde fantasert om i lange aar . De hadde neppe læst i bøkerne om hver sten og hvert sted til øinene var syknet av det og ikke kunde se noget vakkert, hvis det ikke var akkurat som man hadde tænkt det ut hjemme . De kunde vist se paa nogen hvite søiler, som stod mot sydblaa himmel og glæde sig uten pedantisk nysgjerrighet, hvilket tempel for hvilken glemt gud, der hadde staat her engang.
Men baade Jenny og fru Schlessinger hadde syntes, han trivdes og kom sig saa storartet. Saa blev han syk en morgen og døde ved middagstid. Da han var begravet, gav hun sig til at graate, og saa kunde hun ikke stanse. Hun hulket ustanselig næsten, nat og dag, i uker efterpaa. Syk blev hun ogsaa fik betændelse i brysterne, saa fru Schlessinger maatte hente lægen, som skar hende.
Ratje og Darling havde ikke havt fire timers søvn i døgnet i al den tid, mens de sled ondt som hunder og tjente penge som grosserere. Og endelig som de var færdig med hele sildesjauen kom der en tysk havforskningsdoktor med briller og rare instrumenter og leiet «Styggen» for 40 kroner dagen i hele fjorten dage.
Dagens Ord
Andre Ser