United States or Central African Republic ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvad skæbnen vil, hvad mørkets stærke magter Bestemmer over os, vi lyde må. Nu vel! Mit had er borte; skæbnen bød det; det måtte være så. Ræk mig din hånd til evigt forbund! Ah, hvi nøler du? Du vil ej? CATILINA. Vil ? Jeg ser på dine øjne. De gløder, lynet lig i nattens mulm. Nu smilte du! Ah, sådan har jeg tænkt mig Nemesis FURIA. Hvad? Vil du hende se, se ind i dig. Har du forglemt din ed?
GREGERS. Å, kan jeg ikke lige så godt sige havsens bund? HEDVIG. Jo; men for mig høres det så underligt, når andre mennesker siger havsens bund. GREGERS. Hvorfor det da? Sig mig hvorfor. HEDVIG. Nej, jeg vil ikke; for det er noget så dumt. GREGERS. Å nej visst ikke. Sig mig nu, hvorfor De smilte.
Saa Jenny visste nok, hvad et forbjerg var. Og saa spurte frøkenen i geografi hende netop, om hun kunde nævne et norsk forbjerg. Og Jenny sa «Næsodden». Frøkenen smilte og hele klassen lo. «Signe,» sa frøkenen, og en liten Signe stod op og sa kjapt: «Nordkap, Stat, Lindesnes.» Men Jenny smilte overlegent, likegyldig, mot de andres latter. Det var kanske første gang.
Det relieffet med de lekende smaagutter. Og utkastet til Almquistmonumentet. Det er jo ikke saa originalt i kompositionen, men gud hvor nydelig og nobelt og rolig saa legitimt plastiske figurerne » Jenny smilte litt og strøk over Fransiskas pandehaar det var blit vaatt av graaten. «Aaja. Hvis jeg bare altid kunde arbeide saa. Aa, men Jenny. Det er de evige smerterne i hjertet. Og hodet.
Ufnei, husmor det er det værste en kan faa blir . Ja Helge hadde jo forberedt os paa Deres visit, men nu hadde vi sandelig næsten opgit haabet om, at De vilde gjøre os den ære .» Naar hun smilte og snakket, viste hun store hvite fortænder og et svart hul paa hver side efter de manglende øientænder. Jenny sat og saa paa hende, som var Helges mor. Hun hadde tænkt sig det altsammen saa anderledes.
Dale smilte litt morsk, tændte en cigaret og svarte saa rolig: „Det betyr bare det, Sir Ralph, at Deres korrekte, respektable tjener, han med træ-ansigtet og det omtalte kast med øiet, har gjort os den ære at avlægge os en uvelkommen visit.“ Sir Ralph fór forbauset og ærgerlig op.
Longley smilte litt forlegent: „Jeg har opgjort mig en teori om grunden til at indsjøen er tømt; men jeg har ikke lyst til at komme frem med den endnu. La os
»Værsågod, De har glemt Deres Lys,« siger Betjenten. »Å, Tak!« svarer jeg roligt. »Tak! Tak!« Og jeg vandred atter nedad Gaden, bærende Lyset i Hånden. Min første fornuftige Tanke galdt Pengene. Jeg gik hen til en Lygte og talte dem over påny, vejed dem i Hånden og smilte. Så var jeg alligevel herligt hjulpen, storslagent, vidunderligt hjulpen for lang, lang Tid!
Først da satte han sig ned, støttet hovedet i hænderne og gav sig til at tænke. Det var en lang og pinefuld proces; men da han endelig var færdig smilte han noksaa fornøiet. Men før han gik ud paa dækket igjen trak han frem sin vældige hestehandlerportemonæ og undersøgte omhyggelig dens indhold.
Der er ingen mening i det !» Heggen blev tre dage i Warnemünde. Jenny begrep neppe selv, hvorfor hun var saa meget bedre tilmote efter hans besøk. Men den ulidelige følelse av ydmygelse var borte hun kunde ta sin tilskikkelse meget mere rolig og naturlig nu. Og frau Schlessinger gik rundt og smilte glad og underfundig, tiltrods for at Jenny hadde forklaret, at den herre var hendes fætter.
Dagens Ord
Andre Ser