United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Snart har Frank fra Cowes seiret» bragte hende derifra til med Fryd at see iveiret. Men to Alen eller trende ikke fleer fra Stangens Ende sad en Stund han ganske kvar, som om Han ei til det Sidste rigtig torde sig fordriste, som om Noget, Han kun vidste, paa det Sted ivejen var for Exempel falske Kviste, som igjennem Veden skar.
Men jeg mener, hvor længe har du været besluttet paa, naar har du bestemt, at det skulde være nu » «Jeg bestemte det isommer paa Tegneby.» «Jeg vilde ønske, du hadde sagt mig det før, Jenny,» sa Gram. Og endda hans stemme var lav og rolig, skar den gjennem hendes sjæl. Hun sat litt. «Jeg vilde si dig det, Gert. Ikke skrive men si det.
Men baade Jenny og fru Schlessinger hadde syntes, han trivdes og kom sig saa storartet. Saa blev han syk en morgen og døde ved middagstid. Da han var begravet, gav hun sig til at graate, og saa kunde hun ikke stanse. Hun hulket ustanselig næsten, nat og dag, i uker efterpaa. Syk blev hun ogsaa fik betændelse i brysterne, saa fru Schlessinger maatte hente lægen, som skar hende.
Naar de snakket sammen de slos ikke netop. Men det var noget i stemmerne deres . Mor skjældte forresten og brukte mund graat tilslut . Far var bare rolig, stilfærdig men der var en klang i røsten, et hat saa koldt og haardt, saa det skar . Jeg laa inde paa soveværelset og pintes av en tvangsforestilling, faar jeg vel kalde det.
Den Fremmede vrister Vasen af Drengens Haand. »Hvad gaaer af dig, Dreng? Navnløs, Navnløs , min Dreng, fik du ondt af denne stærke Blomsterduft? eller har en Slange stukket dig?» Qvisten med Rosenknoppen er af, og Drengen er død. »Hvad er dette? Ha, der var Blod paa Qvisten, som jeg skar, Blod som i en Vunde aaben, og en Draabe paa mit Vaaben.
«Kjære lad være at blande dig op i det, som angaar os her i huset da Aagot,» skar Helge av. «Ja da, ja da. Jeg trodde bare naaja, det kan være det samme.» «Ja det vet gud det kan.» Fru Gram kom ind og tændte lampen. Jenny saa næsten ræd paa hendes lukkede, hatefulde ansigt, som den anden stod der og stirret ut for sig et øieblik med de haarde, gnistrende øine.
Der hadde den stakkars kone gaat, bort til sengen og pleiet sin syke mand og ut i kjøkkenet, hvor hun skar av en skive brød, spiste og drak litt melk, og læste et stykke i bibelen. Saaledes hadde hun holdt det gaaende i to uker.“ Nu var hun aldeles utmattet. Manden var litt bedre da presten kom, saa konen hadde haab om bedring.
Han vidste nu, at han elskede denne fortryllende, unge Pige elskede hendes Ansigt hendes Dragt ja selve den Plet af Gulvet, hendes Fod berørte, og han følte en næsten vanvittig Smerte som om man skar i hans Hjerte med en Kniv ved at maatte sige sig selv, at hvis hun i det hele taget kom til at elske en Mand, saa maatte det blive Georg, denne glattungede Smigrer, som han i dette Øjeblik næsten hadede.
« Johnny You! » sagt med en Stemme, som ei lader sig forglemme o, som om i Glas man skar foran nervesyge Øre hørtes Ladyen at raabe. Meer at høre var for dengang ei at haabe, da hun af saa iilsomt bar. Men hvad tænker Damen paa? Er den Lady rigtig klog?
Men høvdingen trak bare paa skuldrene og pekte paa en dyreskrot, som hang paa væggen, som om han vilde si, at der hadde han proviant nok. Indianerne forsvandt. Bills stilling var fortvilet. Hans eneste føde var dyrekjøttet, som han skar i skiver og stekte paa en stang over varmen. Kaffe og brød hadde han ikke, og hvad værre var, han hadde ikke noget salt til kjøttet.
Dagens Ord
Andre Ser