United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
Nej, Sigurd, ikke som din hustru, men som hine stærke kvinder, som Hildes søstre vil jeg følge dig, ildne dig til strid og til mandig færd, så at dit navn kan gå vidt over landene; i sværdlegen vil jeg stå dig næst, færdes blandt dine kæmper i uvejr og vikingstævne; og når dit drapa kvædes, da skal det bære bud om Sigurd og Hjørdis tilhobe!
Jeg trænger til lidt åndig gymnastik, som jeg på den vis måske grundigst fik. Å, frøken Svanhild! Jo, jeg skal mig væbne. Men tror De også, at jeg stole kan på Deres bøn, som noget rigtigt virkende? Med himlen, ser De, må man omgås lirkende. Jeg véd jo nok, De vilje har for to til mig at skille ved min sjælero; men om De også har behørig tro . se, det er sagen.
Og hun kom til at skjælve hver trevl i hende krympet sig, vilde verge sig hun vilde ikke op i dette, alt det stygge, ækle mistanker, kiv, hatefulde ord, trætter, scener, hvad visste hun . Nei hun vilde ikke op i det . «Jenny du skjælver jo barnet mit du skal ikke være ræd dig skal hun ikke faa gjøre noget »
Det være svoret ved min faders navn og ved min moders minde ! Furia, hvad fattes dig? Dit øje flammer vildt, og marmorhvid, som ligets, er din kind. FURIA. Jeg véd det ikke selv. En ildflod strømmer igennem mig. Sværg! Sværg din ed til ende! CATILINA. Udøs, I vældige, på denne isse al eders harm, og lad jer vredes lyn mig sønderknuse, hvis min ed jeg bryder: en dæmon lig jeg skal forfølge ham!
Stykkets afslutning dæmpedes og formildedes visstnok i overensstemmelse med dets art som drama og ikke tragedie; men mellem rettroende æstetikere turde der kanske alligevel kunne tvistes om, hvorvidt der i denne afslutning ikke er blevet tilbage et drag af uformidlet tragik som et vidnesbyrd om dramaets udspring. Herpå skal jeg imidlertid ikke videre indlade mig.
FALK. Nej, jeg har hørt, at det skal være farligt. STYVER. Ja død og pine! FALK. Ja, men blot for storfolk. Det farligt er for alle slags kontorfolk. Du kan vel tænke dig, hvor det forminsker hver udsigt for mig, dersom chefen tror, jeg har en pegasus som går og vrinsker i arbejdstiden i et sligt kontor. Du véd, fra "revisionen" og til "kirken" man ynder ikke vingehestens virken.
GULDSTAD. Nej bi! SVANHILD. Skal jeg? GULDSTAD. Til De har svaret. Imellem os må alting være klaret; vi tre får tale ud af hjertet sammen. Vi tre? GULDSTAD. Ja, Falk, nu må vi kaste hammen. Til tjeneste. GULDSTAD. Så hør. Det er omtrent et halvt års tid vi har hinanden kendt; vi kævled FALK. Ja.
«Jeg skjønner jo, det maa være fælt.» Hans stemme var blit en helt anden. «Ja Jenny, jeg skjønner det. Alen det er mit alvor at du skal gaa her under dette jeg tror bare, du gjør det værre for dig selv. Jeg synes, du burde reise til et andet sted, som var mindre trøstesløst!» Han saa utover de mørke engdrag og poppelrækkerne, som tapte sig i skodden.
„Hvad skal det være til at gjemme en skat paa et slikt sted,“ sa Sir Ralph aldeles opgit. „Om vi nu hadde et rep
„Ja, i dette tilfælde absolut,“ lo Sir Ralph. „Hvad da?“ spurte Jack fort. „Den som finder ut av hemmeligheten med „nøkkelen“, slik at det hjælper os til at finde skatten, kan nævne hvad han vil inden rimelige grænser og han skal faa det.“ „Sandelig min hat!“ ropte Jack. „Kanske jeg da kunde ha en chance for at faa den motor-cykkelen jeg saa længe har ønsket mig!“
Dagens Ord
Andre Ser