United States or Falkland Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
De var ikke der for et øieblik siden.“ „Du har ret, det var de ikke,“ svarte Sir Ralph. „Men nu er mysteriet opklaret, Longley. Den flyvemaskinen blir angrepet av de indfødte. De har nu samlet sig ytterst i rydningen for at styrte mot dem, tænker jeg. Og de paa monoplanet søker at holde dem tilbake ved sine geværskud.“
En sydstatsspeider, som vendte tilbake fra en rekognoscering, kom tilsyne paa veien like foran ham. Begge fyrte samtidig. Sydstatsmandens hest steilet og faldt, mens Bill galoperte videre. Endnu en tid fortsattes det vilde ridt, men Bill holdt sine forfølgere stangen. Endelig støtte han paa et kompani blænkere av nordstatshæren og var nu i sikkerhet.
Men jo længer jeg talte, des uroligere blev hun; tilsidst sagde hun: »Herregud!« et Par Gange i Fortvivlelse og vred sine Hænder. Jeg så godt, at jeg plaged hende, og jeg vilde ikke plage hende, men gjorde det alligevel. Endelig mente jeg at have fået sagt hende i grove Træk det nødvendigste af, hvad jeg havde at sige, jeg blev greben af hendes fortvivlede Blik og råbte: »Nu går jeg! Nu går jeg!
ØRNULF. Så stå da forliget ved magt mellem os, og skal Dagny efter denne tid være fuldt så hæderlig at agte, som var hun dig lovligt fæstet med sine frænders minde. SIGURD. Og på mig kan du nu lide, som på din egen æt! ØRNULF. Det tænker jeg forvisst jeg kan, og vil på stand friste, hvor god du er mig. SIGURD. Rede skal du finde mig; sig frem, hvad kræver du? ØRNULF. Din hjælp i råd og dåd.
NILS LYKKE. Ja, lad os ikke strides derom. Men her skal jeg vise eder en fuldgod helgen at gøre løfte til. NILS LYKKE. Hvad nu? NILS STENSSØN. Billedet der ! Det er jo mig selv! NILS LYKKE. Det er den gamle Sten Sture, således, som han i sine yngre år gik og stod her i livet. NILS STENSSØN. Sten Sture! Og ligheden ? Og jeg talte sandhed, da jeg kaldte mig grevesøn, sagde I? Var det ikke så?
Han plejede at udarbejde de Studier enkelt, hvoraf han komponerede sine Malerier, og var, som man fortæller, saa egen, at han aldrig tilstedede Nogen Adgang, naar han arbejdede, og gjorde en stor Hemmelighed af Tilberedelsen af sine Oljer, Fernisser og Farver.
De holder jo høns, løjtnant Ekdal! EKDAL. Skulde mene det, at vi holder høns. De er fløjet op nu. Men De skulde bare se de høns ved dagsens lys, De! HEDVIG. Og så er der EKDAL. Hys hys; ikke sig noget endnu. GREGERS. Og duer har De også, ser jeg. EKDAL. Å jo; kunde nok være, det, at vi har duer! De har rugekasserne sine der oppe under tagskægget, de; for duerne vil helst ligge højt, kan De skønne.
Over havet. Daggry 5te aug. Fremdeles over havet. Den samme dag, mens gutterne og Dale, som nu var blit dygtige kokker, holdt paa at tilberede frokosten, hørtes pludselig en skarp klokkeringning fra forkahytten. Sir Ralph styrte, og Kerr, som altid opmerksom paa sine motorers søvndyssende lyd, passiarte litt med Longley, som stod ved siden av ham.
Aa vaaren dernede med det rolig groende grønne paa den vældige slette. Fjeldet stod omkring med strenge, faste linjer. Menneskene hadde ribbet av skogen og lagt sine murkronede stengraa byer paa nuterne og plantet sine sølvgraa olivenlunde nedover siderne.
Benyttet brudenatten til at fortælle om Hans Hermann og Norman Douglas og Hjerrild og alle sine andre meriter fra ende til anden. Det kan jo ha virket litt overvældende » «Cesca har da sandelig aldrig lagt skjul paa sine historier. Dem maatte han da kjende fra før.» «Javel.» Gunnar lavet en frisk pjolter. «Men der kan jo ha været et eller andet point, som hun har fortiet hittil.
Dagens Ord
Andre Ser