United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
Ah, I skulde vel vogte jer for at egge min hævnlyst; thi jeg kan med to ord bøje eder i knæ for mine fødder. Disse to ord ? NILS LYKKE. er hemmeligheden om eders og Sten Stures søn. OLAF SKAKTAVL. Inger Gyldenløves søn! Hvad siger I? O, vær barmhjertig ! Eller var det kun en drøm? Hørte I, hvad han sagde? NILS LYKKE. Det var ingen drøm, fru Inger! I, I! Men hvor har I ham da? Hvor har I ham?
Men han kjendte ikke Jonas Ratje saa godt som jeg. «Hør her du din striletamp. Lad gaa af rækken der, ellers skal jeg lære dig. Tror du dit skidne kadaver, at du kan klænge dig ind paa en ærlig bymand med dit fysiognomi og din sorte sjæl, saa tager du pinedø feil, far. Lad gaa, siger jeg», og Ratje hug med støvlehælen efter strilens fingre saa han slap taget. Men det blev formeget for Dick.
Jeg knækker min Blyant over mellem mine Tænder, springer op, river mit Manuskript itu, river hvert Blad itu, kaster min Hat på Gaden og tramper på den. Jeg er fortabt! hvisker jeg for mig selv; mine Damer og Herrer, jeg er fortabt! Og jeg siger ikke andet end disse Ord, sålænge jeg står der og tramper på min Hat.
„Tilgiv mig!“ sagde hun, greb hans Haand og kastede sig heftigt ned over den. „Jeg véd ikke selv, hvad jeg siger!“ Hun blev liggende en Stund i denne Stilling med Hovedet hvilende paa Armen af den Stol, paa hvilken han sad hendes Haar faldt i Uorden ned over hende og skjulte Ansigtet hun aandede tungt og hastigt.
ØRNULF. Det har jeg næver og våben itil at hindre. Og nu bort fra os! Hæderlige mænd har skam af dit samkvem! Ja ja, jeg får da værge mig selv så godt jeg kan; men det siger jeg: angre vil I, om I farer frem med lempe; jeg kender Hjørdis, og skal vel vide at ramme hende! DAGNY. Han pønser på hævn. Sigurd, det må hindres! Å, lad ham gøre hvad han lyster; hun er ikke bedre værd!
Oprigtig talt havde jeg håbet, jeg ikke skulde træffe dine mandfolk hjemme på denne tid; og så løb jeg opom for at snakke lidt med dig og sige dig farvel. GINA. Så? Rejser du da? FRU SØRBY. Ja, imorgen tidlig; op til Højdal. Grossereren er rejst i eftermiddag. GINA. Nej tænk ! HJALMAR. Så grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De efter ham? FRU SØRBY. Ja hvad siger De til det, Ekdal?
Og jeg gør det ikke forat vække Medlidenhed, men forat håne mig selv, stille mig i Gabestokken; jeg kunde væltet mig ned i Gaden og bedt »Kommandøren« gå over mig, træde på mit Ansigt. Jeg siger ikke engang Godaften.
Hvorledes bar du dig ad, mit kløgtige barn? Jeg så elskoven lyse ud af ham. Hold ham nu fast! Drag ham tættere og tættere ind i garnet; og så . Ah, Eline, om vi kunde slide hans ménsvorne hjerte sønder i brystet på ham! ELINE. Ve mig; hvad er det I siger? FRU INGER Lad ikke modet svigte dig. Hør på mig. Jeg véd ordet, som skal holde dig oppe. Besindighed!
For hende sørged jeg i mange år, og i dem alle stod hun for mit minde, som den hun var, hin unge fagre kvinde, dengang vi mødtes i den friske vår. Nu tænder I den samme dårskabsild, nu frister I det samme vovespil, se, derfor er det, at jeg siger: Varlig! Stans lidt, og tænk jer om; jer leg er farlig! FALK. Nej, jeg har sagt det hele thevandslag min stærke tro, som ingen tvil kan fælde
Dagens Ord
Andre Ser