United States or Ghana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det ser jo akkurat ud, som om der slet ingen retfærdig verdensstyrelse var til. GINA. Uf nej, Ekdal, sligt må du da, ved gud, ikke sige. GREGERS. Hm; lad os ikke komme ind på de spørsmål. HJALMAR. Men på den anden side er det jo rigtignok som om jeg øjner skæbnens regulerende finger alligevel. Han blir jo blind. GINA. Å det er kanske ikke så sikkert. HJALMAR. Det er utvilsomt.
Det hjalp ikke hvad jeg sagde, endskjønt jeg bare fortalte den nøgne sandhed, at briggen havde nødflag oppe, og at Jonas vovet livet, og at hele briggens mandskab havde gaaet nedenom til Fidlers green uden os. Retten kunde ikke give os bjergeløn saa gjerne den vilde. Vi maatte nøie os med «assistance under farefulde omstændigheder» og det gjør en betydelig forskjel skal jeg sige dig.
Allerførst vil jeg sige dig, da det synes, som du gjør dig bebreidelser i anledning dit forhold overfor mig kjære lille pige, jeg gjør dig ingen saadanne, og det maa du hellerikke gjøre dig selv. Du har jo aldrig været andet end god og blid og kjærlig mod din ven.
Synderne var nu næsten helt borte ved Bontelbo; men fem kroner! Nei piskedausen, det var alligevel for mange penge, og atter bed han af: «Nai!» «Ja ja far, som du vil. Farvel, hils hem. Fuld fart forover Dick!» Men det blev formeget for sogningen. Et var at sige nei, saalænge der var haab om hjælp; men at se baaden og hævnen glide sig ud af hænderne, det klarte han ikke.
Men nu havde jeg allerede glemt »Nonnen«, og jeg spurgte Manden, hvor langt det vel kunde være til Holmestrand, regnet i gode, gamle geografiske Mile. »Til Holmestrand? Jeg vil antage . . . .« »Eller til Væblungsnæs?« »Hvad jeg vilde sige: jeg antager, at til Holmestrand . . . .«
Georg tog en Blyant op af Lommen og satte sig straks til at læse uden at sige et Ord, som en Mand, der er vant til at læse Korrektur. Tania satte sig lige over for ham paa en Stol, stum som en Fisk, og iagttog i ængstelig Spænding hans Ansigt. Hun var bange for, at han skulde finde hende frygtelig dum, naar han læste hendes første Forsøg i literær Retning.
Jeg er en ensom mand, Gregers; har altid følt mig ensom, hele mit liv igennem; men mest nu, da jeg begynder at drage på alderen. Jeg trænger til at ha' nogen om mig. GREGERS. Du har jo fru Sørby. WERLE. Ja, det har jeg; og hun er, så at sige, ble't mig næsten uundværlig. Hun er kvik, har et jævnt sind; hun liver op i huset; og det kan jeg så sårt trænge til.
»Jeg har hørt sige, at Mælk skal være bra, kogt Mælk,« svarer Manden yderst forundret. »Hvem er det forresten. De spørger for?« »Tak! Tak!« siger jeg. »Det kan hænde, at det er nokså bra det, kogt Mælk . . . .« Og jeg går. Ved den første Kafé, jeg traf på, gik jeg ind og bad om kogt Mælk. Jeg fik Mælken, drak den ned så hed, som den var, slugte glubsk hver Dråbe, betalte og gik atter.
HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg må lyse dig; der er visst mørkt på trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.
Hvorfor havde hun da ikke ladet mig i Fred, når det ikke kunde blive til noget? Hvad gik der af hende i dette Øjeblik? Det lod ikke til at angå hende, at jeg stod færdig til at gå; hun var på en Gang aldeles tabt for mig, og jeg ledte efter noget at sige hende til Afsked, et tungt, dybt Ord, som kunde ramme hende og måske imponere hende lidt.
Dagens Ord
Andre Ser