United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og de sidste skiturerne paa vaarføre vi kan kanske komme paa ski sammen og iaar. Naar sneen er saa vaat, at det ikke klabber engang, og alle bækkene bruser og klunker, og saa himmelen er grøn og klar om kvelden med store blanke guldstjerner paa og skierne skraper og skriker paa skaren.» «Ja. Ja.» Han vugget hende ind til sig. «Men Jenny alt dette, der Vestre Aker Nordmarken.
De utallige foretagender, som han var interessert i, selv efterat han hadde opgit «Det Vilde Vesten», holdt ham i virksomhet til det sidste, og han levet altid en stormands liv.
Han hadde ofte været ukjærlig mot hende i de sidste aar . Han pakket ut tingesten det var vist en Eau de Cologneflaske og saa paa den. Og han føiet til nogen linjer han klarte sig med sproget, og det var ikke saa vanskelig at prutte i butikkerne. Maten var god men dyr. Naa, bare han blev kjendt her, lærte han nok at indrette sig billig.
Han selv syntes at være træt af det hele; han talte med en monoton, klangløs Stemme, og hans Ansigt havde det samme forstenede Udtryk, som da han kom. Det var jo ikke mer hendes Andrey! Det var en fremmed Mand! Ikke et ømt Ord, ikke et Blik havde han tilovers for hende ved denne sidste Sammenkomst! „Aa Gud, de har jo helt forvandlet ham! det er ikke min Andrey!“ skreg det inden i hende.
Nok! endnu før Land vi naae'de havde Francis mig fortalt om sig Selv og Mary Alt, skjøndt om Mary kun en Gaade. Presningen hun rigtig ahnte, strax hun hørte, en Fregat havde lettet sidste Nat; tog til Portsmouth, sporte, bante, Vei sig frem til Admiralen; blev paastedet jagt, som galen, af en Adjutant paa Døren.
Det sidste ord viste sig at være „solopgangen“. Og den fuldstændige „nøkkel“ blev altsaa nu en sammenhængende sætning: „ Giv agt paa solopgangen. “ Hvorledes denne kunde hjælpe dem til at finde skatten, vilde de vel faa vite naar de kom til øen. Hr.
Først mot slutten av aftensbordet, de hadde faat den sidste kop te, sa Fransiska sagte og saa ikke paa Jenny: «Vet du, hvem jeg traf i byen idag?» «Nei?» «Hans Hermann. Han er i besøk paa Jeløen. Der er en gammel rik frøken Øhrn, som han bor hos. Hun protegerer ham nok saan i det hele nu » «Er hans kone med?» spurte Jenny om litt. «Nei. De er skilt nu de.
«Hvordan synes De, han er?» «Det er jo en køn ka'l. Voldsomt begavet han forærede mig sine sidste kompositioner de er vældig originale efter min mening. Jo-o. Jeg synes saamæn meget godt om ham .» «Har De dem her? Faar jeg lov at se dem jeg vilde gjerne gaa op i foreningen og spille dem igjennem. Han var en ven av mig i gamle dage,» sa Fransiska. «Javist! Nu husker jeg han har Deres fotografi!
Jeg fik betændelse i brystet, og smerten og feberen kjendtes som bare savnet, der slog ut. Jeg savnet ham i armene og mellem hænderne og mot kindet . Et par ganger i de sidste ukerne lukket han haanden om fingeren min, naar jeg stak den ned til ham. Engang hadde han faat fat av sig selv paa noget av haaret mit, som var glidd ut . De søte, søte smaa hænderne hans .»
Fru Margrete stod ved sin døde husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove velfærd og liv for at hævne både denne sidste ugerning og alt det øvrige. Inger Gyldenløve, hvem var det, som da brød sig vej gennem mændenes kreds? En ungmø, fast endnu et barn, med ild i øjet og med grådfyldt mæle. Hvad svor hun? Skal jeg gentage eders ord?
Dagens Ord
Andre Ser