United States or China ? Vote for the TOP Country of the Week !
Redaktøren var ikke kommet, sagde endelig Saksen, uden at se op. Om hvornår han kom? Kunde ikke sige det, kunde aldeles ikke sige det, Di. Hvorlænge var Kontoret åbent? Herpå fik jeg intet Svar, og jeg måtte gå. Saksen havde ikke kastet et Blik på mig under det hele; han havde hørt min Stemme og genkendt mig på den. Så ilde set er du her, tænkte jeg, man gider ikke engang svare dig.
Jeg ved ikke, hvor jeg fik det Indtryk fra, men det forekom mig, at jeg aldrig havde set en uærligere, lastefuldere Ryg end denne, og jeg angred ikke, at jeg havde skældt Mennesket ud, før han forlod mig . . . . Dagen begyndte at hælde. Solen sank, det tog på at suse lidt i Træerne omkring, og Barnepigerne, som sad i Klynger henne ved Balancerstangen, belaved sig på at trille sine Vogne hjem.
Hvis der ikke havde været mørkt i Værelset, vilde han have set, at hun skiftede Farve hun havde ikke troet, at det var saa nær; men hun sagde intet, stod kun ganske ubevægelig henne ved Døren.
Åhå!« Hun lo med en Gang, højt, inderligt som et Barn. »Nej, hvor De er slu! Det sagde De bare, forat få mig til at tage Sløret af. Ikke? Ja, jeg forstod det. Men det skal De være blå for . . . . til Straf.« Vi begyndte at le og spase, vi talte ustandseligt hele Tiden, jeg vidste ikke, hvad jeg sagde, jeg var så glad. Hun fortalte, at hun havde set mig engang før, for længe siden, i Teatret.
Hun var død, og hendes deilige, slanke, hvite legeme, der sluttet om hendes væsen som en fløilsslir om en smal og fin, sprød klinge, det hadde han aldrig rørt, aldrig set. Andre hadde hat det og ikke visst, hvad det var for en underlig og sjelden skat, som hadde forvildet sig i deres hænder.
Du skal se syner her, som du aldrig har set i Englands kongsgårde; vi vil være sammen som søstre den tid du gæster mig; ned til havet skal vi gå, når uvejret ret begynder igen; du skal se bølgerne flyve mod land som vilde, hvidmankede heste, og så hvalerne langt derude! De går mod hinanden, som kæmper i stål og plade!
Ved en Bagerbutik havde jeg set et forunderlig stort ti Øres Brød i Vinduet, det største Brød, som kunde fåes for den Pris . . . . »Jeg kommer, forat få vide Student Pettersens Adresse.« »Bernt Ankers Gade Numer 10. Kvisten.« Om jeg skulde derud? Nå, så vilde jeg måske være så snil at medtage et Par Breve, som var kommet?
»Nej, hvor De er sød!« sagde jeg. »Jeg sidder simpelthen her og blir inderlig betaget af Dem, her i denne Stund inderlig betaget . . . . Der er ingen Råd med det . . . . De er det besynderligste Menneske, som . . . . Stundom stråler Deres Øjne så, jeg har aldrig set Magen, de ser ud som Blomster . . . . Hvad?
Indsjøen, som de hadde set fra aeroplanet, begyndte bare nogen faa meter fra der hvor de var kommet op. Og den var ogsaa rund, og fyldte krateret til bredden som en kop med vand. Rundt om den var der bare nogen faa meter jord som de kunde gaa paa. Selve sjøen var meget liten, igrunden ikke større end en dam; tversover kunde den vel være henimot en 100 meter.
RELLING. Sludder, gutten min! Med forlov, herr Werle; hvor mange- -bare så på en slump hvor mange sande ægteskaber har De set i Deres liv? GREGERS. Jeg tror knapt, jeg har set et eneste et. RELLING. Ikke jeg heller. GREGERS. Men jeg har set så utallige ægteskaber af den modsatte slags. Og jeg har havt anledning til på nært hold at se, hvad et sligt ægteskab kan bryde ned i et menneskepar.
Dagens Ord
Andre Ser