United States or Cameroon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hinken blev rød; dette var mangel paa respekt; men han holdt sig i tømme og sagde noksaa høflig: Der staar spyttebakke der ved ovnen, Darling.» «Ja, jeg ser det!» sagde Dick uendelig ligegyldig. Og pludselig vendte han sig til Ratje: «Du Jonas, har du nogensinde seet noget saa snodig som kjøbmand Hinken sin næse? Den er grøn paa tippen, get.»
Ja, det er virkelig sandt; jeg mener det.« Hun studser. Hun ser hurtigt op på mig og tier. Derpå siger hun: »Herregud dog!« Mer siger hun ikke. »Hvad mener De med det.« spurgte jeg. »Uf, nej, De gør mig skamfuld . . . . Nu har vi ikke så langt igen.« Og hun gik lidt hurtigere til. Vi drejed op Universitetsgaden og så allerede Lygterne på St. Olafs Plads. Da gik hun langsommere igen.
RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen må være gåt af. RELLING. Hm. Ja så. EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. Nå, Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.
Jeg ser opad Huset, som jeg just har passeret igennem: Beværtning & Logi for Rejsende. Det falder mig ikke ind at søge at komme væk, stjæle mig bort fra Kusken, som venter på mig; jeg går meget sindigt udefter Vognmandsgaden, uden Frygt og uden at være mig noget galt bevidst.
Læg du dit hoved kun til hendes bryst og se om der du finder den fred, du søger for din trætte sjæl. Forferdet vil du flygte ud i natten, vil flygte jorden rundt langs alle strande, Actæon lig, af hunde-koblet jaget, en skygge, jaget af de tusend skygger! CATILINA. Jeg ser det, Furia! Her er jeg fredløs. I lysets verden er jeg hjemløs nu!
Og så fandt både din far og jeg, at dette med fotografering var det nemmeste. Og det syntes Gina også. Ja, og så var der én grund til, ser du; det traf sig så heldigt, at Gina havde lagt sig efter at retouchere. GREGERS. Det passed da vidunderlig godt sammen. Ja, ikke sandt, du? Synes du ikke, at det passed vidunderlig godt sammen? GREGERS. Jo, det må jeg tilstå.
Og jeg tænker at hvemsomhelst som gider gjøre historiske studier i de spanske besiddelser, vilde faa høre litt om hvorledes gamle Girdlestone hadde anbragt sin formue. Sikkert er det ialfald at han med hensigt dyrket mit bekjendtskap. Men det fryder mig at vite at denne kjeltringen som hadde lyttet utenfor min dør, reiste forgjæves. Det er ikke saa vanskelig at finde øen, ser De.
Jeg kommer jo ellers aldrig her i huset. GREGERS. Nej, det hører jeg. Men jeg måtte da se dig og tale med dig; for jeg rejser visst snart igen. Ja, vi to gamle skolekammerater, vi er rigtignok kommet langt bort ifra hinanden, du; vi har nu ikke set hinanden på sexten sytten år. HJALMAR. Er det så længe siden? GREGERS. Ja, det er det rigtignok. Nå, hvorledes har du det så? Du ser godt ud.
Jeg går og ser på hende og blir mer og mer modig, hun opmuntrer mig, trækker mig til sig ved hvert Ord. Jeg glemmer for et Øjeblik min Armod, min Ringhed, hele min jammerlige Tilværelse, jeg føler Blodet jage mig varmt gennem Kroppen, som i gamle Dage, før jeg faldt sammen, og jeg beslutted at føle mig frem med et lidet Kneb.
HJALMAR. Nå vel. Jo, ser du, jeg synes, det er noget så oprørende at tænke sig til, at nu blir det jo ikke mig, men ham, som realiserer det sande ægteskab. GREGERS. Nej men hvor kan du da sige sligt! HJALMAR. Jo visst blir det så.
Dagens Ord
Andre Ser