United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !
GUNNAR. Ørnulf og hans sønner kommer med fred. HJØRDIS. Kan så være, men på andet sæt vil det lyde i folkemunde, og du selv, Gunnar, stoled nok ikke så stærkt på freden igår, da du skikked Egil, vor søn, sørpå såsnart det spurgtes at Ørnulf lå i fjorden med hærskib. Du har skikket din søn sørpå? HJØRDIS. Ja, for at han kunde være tryg, ifald Ørnulf faldt over os!
Ja jeg kjendte ham fra før litt. Jeg laa og lavet billeder da græsselig ordentlige, men ikke skygge av kunst. Det skjønte jeg godt selv, men jeg skjønte ikke hvorfor. Jeg vilde ha frem noget i billederne mine, men jeg visste ikke rigtig, hvad det var, og jeg ante ikke, hvordan jeg skulde faa det til. Men saa snakket jeg med ham. Viste ham sakerne mine.
Hvorfor havde jeg ikke gjort det før? Du måtte skamme dig! sagde jeg højt; kunde det virkelig falde dig ind at bede den Mand om en Krone og sætte ham i Forlegenhed igen? Og jeg blev rigtig grov mod mig selv for den Uforskammethed, som havde faldt mig ind.
Sir Ralph vendte sig smilende: „Kom selv og se.“ Tilføiet saa til Dale: „Mon vi ikke burde styre litt nærmere?“ Dale var enig; og da han hadde tat Longleys plads ved hjulet, svinget han aeroplanet i retning mot høiden over rydningen. Longley stod imidlertid aldeles fordypet og stirret gjennem kikkerten paa det fremmede aeroplan. Det gik et par minutter før han uttalte sig.
Men der var ei Tid til daarlig anstrengt Grunden efter Drømmene paa Bunden af min Sjel, naar de ikke uvilkaarlig, som opflydte af sig selv, komme af dens Dybder frem.
GUNNAR. Hjørdis! SIGURD. Ej skal det siges Gunnar på, at han har forspildt sin hæder ved denne gerning. Det lykkes ingen at ægge mig mod Ørnulfs frænder! Hm, sig mig, Sigurd, kan dit skib sejle med al slags vind? SIGURD. Ja, når det styres med kløgt. Sigurd, lad os fare herfra endnu ikvæld! SIGURD. Nu er det for sent; det var dig selv, som
Og saa hadde hun pludselig faat vite, at inderst inde i sig selv hadde han en dyp styrke og sikkerhet og han hadde staat der som den rike, der visste, at han kunde hjælpe og gjerne vilde . Mens hun var forvirret og usikker og syk av længsel længst inde i sit væsen, bak den rustning av meninger og tanker, som hun hadde lavet sig. Og saa hadde hun bedt ham gaa.
Paa eftermiddag holdt pastor Reierson indremissionspræken. Allerede da han besteg prækestolen var der en forunderlig stilhet over forsamlingen. Det var underlig at se den kjendte skikkelse paa prækestolen i Glenfield igjen. Man kunde ogsaa merke det, at pastor Reierson selv var bevæget.
Hvad mig selv angaaer, jeg vilde ei en Dag i Edens milde palmekrandste Dale bytte for en Time i min Hytte, dersom blot jeg kunde glemt, faaet vilden Tanke tæmt, som bestandig efter Hende , den Fortabte, hvorom Ingen noget til Oplysning vidste, sværmed uden Maal og Ende, liig den Blinde, ført i Ringen, hvori ei er Først og Sidste.
Det er tilbake av mig selv om intet andet.» I stedet for at gaa tilbake mot byen, drev de opover Peterspladsen, mot kirken. I maaneskinnet faldt skyggerne kulsvarte utover torvet. Hvitt lys og natsvart mulm lekte spøkelsesagtig inde i den ene av de buede søilegange. Den anden laa helt i mørke; bare statuerækken paa dens tak flimret med lys om konturerne.
Dagens Ord
Andre Ser