United States or Croatia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det vil da sige, hvis jeg skal have fat i Sam først,“ forklarede David. „Men her er for Resten en anden Mand ovre paa denne Side, som jeg jo kan opsøge, hvis du synes.“ Det syntes Andrey ubetinget, og David vendte snart efter tilbage med gode Efterretninger. En vis Hr. Schmidt en Smugler af tysk Herkomst var villig til at bringe dem over Grænsen allerede samme Nat.
Andrey var straks parat; thi han længtes efter at komme til St. Petersborg, og da David ligeledes gerne vilde skynde sig, sendte man straks Bud til Hr. Schmidt, som da ogsaa indtraf punktlig paa den aftalte Tid. Det var en høj, svær Mand, klædt som Landmand og med et godmodigt, troskyldigt tysk Ansigt.
Han hilste høfligt paa Andrey, gjorde et Par Bemærkninger om Vejret og gik saa lige løs paa Sagen, idet han sagde, at alt var i Orden. En kort, men hurtig Diskussion paa Tysk førtes derefter mellem Hr. Schmidt og David. Andrey var ikke i Stand til at følge med; men forstod dog, at den endte til gensidig Tilfredshed.
Dagens Ord
Andre Ser