United States or South Sudan ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg vil reise op paa fjeldet. Hører du Helge jeg vil finde igjen mig selv jeg vil bli din Jenny, som jeg var i Rom. Jeg vil Helge jeg vet hverken ut eller ind men jeg vil . Naar jeg blir rolig jeg skriver til dig saa kommer du og saa er jeg bare, bare din egen Jenny igjen » «Jenny,» sa Helge sagte. «Jeg er min mors søn. Vi er kommet bort fra hinanden vi er kommet bort fra hinanden allerede.
Det kunde aldeles ikke nytte at give sig over, når man stod med en ubetalt Husleje lige for Tænderne. Langsomt, ganske langsomt begyndte mine Tanker at samle sig. Jeg passed på og skrev sagte og vel overvejet et Par Sider som en Indledning til noget; det kunde være Begyndelsen til hvadsomhelst, en Rejseskildring, en politisk Artikel, eftersom jeg selv fandt for godt.
«Nei nei Jenny » «Jo. Du kan skjønne, jeg vil , det skal være saan. Du raar. Men Helge, da maa du ogsaa hjælpe mig med dette alt det vanskelige » «Synes du ikke, jeg har hjulpet dig idag da,» spurte han langsomt og reiste sig. «Kjære jo, du kunde jo ikke gjøre noget .» «Skal jeg gaa nu,» hvisket han om litt og tok hende ind til sig. «Du skal gjøre, som du selv vil,» sa hun sagte.
Jeg har gaat og utmalt mig, at vi to møttes igjen og vi kom til at forstaa hinanden. Du sa jo, jeg var den første, du hadde været glad i Jenny er det umulig?» «Ja,» sa hun. «Heggen?» Først svarte hun ikke. «Jeg har altid været skinsyk paa Heggen,» sa Helge sagte. «Jeg var ræd, det var ham som var den rette . Da jeg saa, han bodde sammen med dig . Nu er dere altsaa glad i hinanden?»
Hun skikket begge herrerne bort de satte sig ned og sa intet, mens Jenny med armen om Fransiskas liv trak hende litt tilside og snakket sagte med hende. Om litt kom de begge tilbake til bordet. Men selskapet sat noget forstemt. Frøken Jahrmann laa halvt oppe i Jennys fang, hun hadde faat sine cigaretter og røkte og rystet paa hodet til alle Ahlins forsikringer om, at hans var bedre.
«Jo,» sa Jenny heftig. «Har du nogensinde selv følt dette?» spurte Gert Gram sagte. «Nei. Men jeg vet det allikevel. Jeg har altid visst, at slik burde det være.
Der blev nok en Råd . . . . Således gik jeg og talte, indtil jeg næsten fik mig selv til at gæde af Rørelse. Bare ikke blive anholdt! Cisler? Var det måske et højere Fingerpeg? Hans Navn havde faldt mig ind uden Grund, og han boed så langt borte; men jeg vilde dog opsøge ham, gå sagte og hvile iblandt. Jeg kendte Stedet, jeg havde været der ofte, købt så mange Noder i de gode Dage.
«Nei hvorfor det forresten » Helge strakte sig foran hende i det tørre, korte græs. Han tok av hatten og liggende paa albuen saa han op paa hende uten at snakke. «Hvor gammel er hun egentlig » spurte han pludselig sagte. «Cesca altsaa.» «Seksogtyve aar.» Hun sat en stund og saa ut.
«Du skal vist ikke være ræd for, at dit hjerte ikke kan elske,» lo han pludselig stille. «Jeg tror det er et stolt litet hjerte, Jenny og varmt! Vil du bli ved og regne mig mellem dine venner, lille pike?» «Ja tak,» sa Jenny sagte og gav ham haanden. Og han bøiet sig og kysset den længe længer end nogensinde før. Gunnar Heggen og Jenny Winge skulde ha utstilling sammen i november.
Helge holdt hendes ene haand paa sin arm og klappet den og Jenny flyttet den nedover hans ærme, til den laa gjemt mellem begge hans hænder. Helge lo sagte og glad for sig selv. «Ler du, gutten min?» «Jeg tænkte paa de tyskerne bare » og saa lo hun ogsaa sagte og likegyldig, som lykkelige mennesker ler av uvedkommende bagateller. De hadde gaat over Forum om morgenen.
Dagens Ord
Andre Ser