United States or Suriname ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han vaklet for hvert skridt og det første han sagde var: «Du bliver nødt til at støtte mig under armen, du Jonas, hvis jeg skal magte at komme mig op til Hahn. Jeg vidste det var galt; men jeg vidste ikke at det var saa galt, som doktor Sørensen har forklaret mig.
En ældre, graahaaret, distingveret udseende Herre som Andrey aldrig i sit Liv vilde have taget for en Spion traadte hen til ham og sagde i en høflig, men bydende Tone: „Vær saa god, min Herre, at gaa en anden Vej!“ „Af hvilken Grund?“ spurgte Andrey forbavset, idet han samtidig vedblev at gaa fremad. Den anden fulgte tæt efter ham. „Det er strengt forbudt enhver at gaa denne Vej.
Jeg kunde endnu rejse mig fra Vanæren, det var langtfra forsent, jeg skulde vise hele Verden, at jeg var istand til det! Undervejs fik jeg Pengene i Beredskab, holdt hver Øre i Hånden; jeg bukked mig ned over Konens Bord, som om jeg vilde købe noget, og slog hende uden videre Pengene i Hånden. Jeg sagde ikke et Ord, jeg gik straks. Hvor det smagte vidunderligt at være ærligt Menneske igen!
„Jeg troede ikke, du kunde være saa ondskabsfuld, Tania Grigorievna,“ sagde Georg. „Næste Gang skal jeg være mere forsigtig og kun vise dig Reversen af Medaljen.“ Paa denne spøgefulde Maade fortsattes Samtalen, medens man indtog Aftensmaaltidet, kun Andrey var paafaldende tavs.
Endnu iaftes sagde jeg til min moder: "for at kunne leve må jeg bevare min stolthed". Hvad er da min stolthed? Er det at vide mine landsmænd fri, eller min slægt hædret over lande og riger? O, nej; nej! Min kærlighed er min stolthed. Den lille hund er stolt, når den tør sidde ved sin herres fødder og snappe brødsmuler af hans hånd.
»Vent lidtl« råbte hun. »Er det Guldbriller, De har?« »Nej.« »Ja, så gå Pokker ivold med Dem!« Og jeg gik. Lidt efter kom hun løbende efter mig og råbte på mig påny. »De kan være med mig alligevel,« sagde hun. Jeg følte mig ydmyget af dette Tilbud fra en stakkels Gadetøs, og jeg sagde Nej. Det var desuden sent på Nat, og jeg skulde et Sted hen; hun havde heller ikke Råd til slige Opofrelser.
Hør, ved du hvad, sagde jeg på en Gang; nu har du længe nok gået og befattet dig med din Forstand og gjort dig Bekymringer i så Henseende; nu får det være Slut med de Narrestreger! Er det Tegn på Galskab at mærke og opfatte alle Ting så nøjagtigt, som du gør det? Du får mig næsten til at le af dig, forsikkrer dig på, det er ikke uden Humor, såvidt jeg skønner.
Hør, min gode Mand, tror De virkelig, der De står, at jeg kunde have begået en slig Nederdrægtighed? Jeg?« »Men, kære, jeg syntes så tydeligt, De sagde . . . .« »Nej, jeg sagde, at jeg havde skrevet fejl engang, et Årstal, en Bagatel, om De vil vide det, en fejl Dato på et Brev, et eneste Pennestrøg galt det var hele min Brøde. Nej, Gudskelov, man kan da skælne Ret fra Uret endda!
Han brød sig slet ikke om at Trumpen begyndte at brøle om «hjælp» alt det han orket. Dick kastet et foragtelig blik udenbords. «Lad ham gaa tilbunds. Det er jo bare en søndfjording,» sagde han ligegyldig. «Aa, Gud bevare mig arme synder,» stønnet han. «Træk mig op. Jeg klarer ikke at holde mig oppe længere nu.» «Aa jo da.
»Tror De ikke, jeg kunde gøre det ellers?« »Nej, det tror jeg ikke.« »Jo, af mig kan De vente alt,« sagde jeg. Og jeg lagde Armen om hendes Liv. »Kan jeg det?« sagde hun bare. Det ærgred mig, stødte mig næsten, at hun holdt mig for så altfor skikkelig; jeg brysted mig op, skød Hjærtet op i Livet og tog hendes Hånd. Men hun trak den ganske stilfærdigt tilbage og flytted sig lidt bort fra mig.
Dagens Ord
Andre Ser