United States or Ukraine ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han skulet fra den ene af os til den anden, og satte sig ned med et mut nik til mig. Dick ænset han ikke. Ratje vinket til opvarteren og da varerne kom skjænket han rundt og drak selv graadig hele glasset og et til. Saa tørret han sig om munden med haanden og sagde nærmest henvendt til den elektriske lysekrone: «Nu staar hun i femtitusen!» Dick krøb sammen paa stolen.
MARGIT. Nu, kort og godt, der var grund nok for hånde. Dog, himlen være takket, nu er det forbi; jeg står ikke længer alene; om barmen er jeg så let og fri, som et barn under abildgrene. Hvor kunde jeg glemme ! Alle helgener se til mig nådigt ned! Fredløs, sagde du ? MARGIT. Men du, som nylig stod højt i agt, sig mig hvorlunde ?
»De ved jo, at jeg ikke kan låne på Deres Briller,« sagde »Onkel«; »jeg har sagt Dem det før.« »Men jeg trænger et Frimærke,« sagde jeg dump; jeg kunde ikke engang få afsendt de Breve, som jeg skulde skrive. »Et ti eller fem Øres Frimærke, ganske som De selv synes.« »Gud velsigne Dem og gå Deres Vej!« svared han og kaved imod mig med Hånden. Ja, ja, så får det være! sagde jeg til mig selv.
Jeg sneg mig ind i en Port og sværted mine Bukseknæ med Spyt, forat se lidt ordentlig ud, lagde mit Tæppe efter mig bag en Kasse i en mørk Krog, skråed over Gaden og trådte ind i den lille Butik. En Mand står og klistrer Poser af gamle Aviser. »Jeg vilde gærne træffe Hr. Christie,« sagde jeg. »Det er mig,« svared Manden. Nå!
Det er ved Gud det sjofleste, jeg endnu har hørt! sagde jeg; rænde på en Mand og næsten klore Øjnene ud på ham, bare fordi du trænger en Krone, din elendige Hund! Så, marsch! Hurtigere! Hurtigere, din Tamp! Jeg skal lære dig!
Mens jeg stod der ved Vinduet og iagttog dette, hørte jeg også min Værtindes Pige synge inde i Køkkenet lige ved Siden af mit Værelse; jeg kendte den Melodi, hun sang, jeg hørte derfor efter, om hun skulde synge fejl. Og jeg sagde til mig selv, at alt dette kunde ikke en Idiot have gjort; jeg var Gudskelov så fornuftig, som noget Menneske.
„Værre, meget værre, siger jeg!“ gentog han. „Hvad i Alverden har du da oplevet? Lad os snart faa det at vide!“ sagde Andrey. Og Vasily fortalte. „Ja, men for Pokker, hvorfor gik du ikke med mig?“ spurgte Andrey, da Vasily var kommen til Mødet paa Trappen. „Ja!“ svarede han og kløede sig sindigt bag Øret „Havde jeg vidst, hvad der kom bag efter, saa havde det jo været det klogeste.
»Hvadfor noget?« råbte jeg, »lys Frakke? Er De gal? Tror De, det er en Tékop, jeg spørger efter?« Denne lyse Frakke kom mig meget ubelejligt, spolered hele Manden for mig, således, som jeg havde tænkt mig ham. »Hvad var det, De sagde, han hedte? Kierulf?« »Javist,« svared jeg, »er der noget underligt i det? Navnet skæmmer ingen.« »Har han ikke rødt Hår?«
Men det kan jeg nok ikke, jeg er meget, meget fattig.« Hun så på mig. »Er De det?« sagde hun. »Ja, jeg er det, desværre.« Pause. »Ja, Herregud, det er jeg også, det,« sagde hun med en frejdig Bevægelse med Hovedet. Hvert af hendes Ord berused mig, traf mig i Hjærtet som Vindråber. Hun henrykte mig med den Vane, hun havde at lægge sit Hoved lidt på Siden og lytte, når jeg sagde noget.
Men nu er alt overstaaet!“ udbrød han jublende. „Nu er vi lykkelige aa Gud, hvor vi er lykkelige!“ Og han trak hende hen til en Stol, knælede ned foran hende og bedækkede hendes smaa, kolde Hænder og hendes søde, blussende Ansigt med glødende Kys. „Og jeg, som troede, at du var forelsket i Georg!“ sagde han endelig.
Dagens Ord
Andre Ser