United States or Cabo Verde ? Vote for the TOP Country of the Week !


Vidt for jeg i viking og tjente mange konger udenlands med ens Gunnar sad hjemme. Hid under land kom jeg idag i lysningen, fordreven af uvejret; at Gunnar havde sin fædrenegård her nordpå var mig nok vitterligt, men Og i det ærinde for du hjemmefra? ØRNULF. er det. Havde jeg tænkt ait søke dig, vidste jeg lidet hvor du var at finde. Vel sandt, vel sandt!

Værten og et Par andre Personer sad ved Bordet og spilled Hundred og En. Konen alene var flittig som altid og sad og syed noget. Hun godt, at jeg ikke kunde skrive noget midt i denne Forstyrrelse, men hun brød sig ikke om mig mer; hun havde endog smilet, da Tjenestepigen spurgte, om jeg havde været i Middag.

Det var et Værelse i anden Etage, i det bedste Gæsteværelse, jeg sad og gjorde disse Forsøg. Jeg var forbleven uforstyrret deroppe, siden den første Aften, da jeg havde Penge og kunde klarere for mig.

Hvis jeg vilde vente til efter Klokken tolv, kunde jeg kanske Køkkenlampen. Hvorfor kunde jeg ikke købe mig et Lys? Jeg taug. Jeg havde ikke ti Øre til et Lys, og det vidste hun nok. Naturligvis skulde jeg strande igen! Nu sad Pigen nede hos os, hun sad simpelthen inde i Stuen og var slet ikke i Køkkenet; Lampen der oppe var således ikke engang tændt.

MARGIT. Det var sig en ungmø fager og fin, hun sad i sin faders gård; hun sømmed i silke, hun sømmed i lin; lidet den gammen forslår. Hun sad ene med sorrig og gru; der var tomt i hal og i stue; den jomfru liden var stolt i hu, hende lysted at vorde en adelsfrue.

Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber. Vasilys Ansigt havde ikke længer det jævne, noget sløve Udtryk, det plejede at bære. Rolig, behersket og ophøjet sad han der og forekom Andrey at være en hel anden end den Mand, han havde kendt.

Instinktsmæssig stiled jeg opad Byen, drev bort endel Tid Vejen mellem Torvet og Grændsen, læste »Aftenpostensom nylig var sat Tavlen, gjorde en Sving nedi Karl Johan, vendte derpå om og gik lige op Vor Frelsers Gravlund, hvor jeg fandt mig et roligt Sted Bakken ved Kapellet. Jeg sad der i al Stilhed og døsed i den våde Luft, tænkte, halvsov og frøs. Og Tiden gik.

Det var sig bergkongen, red han fra nord, kom han til gårde med guld og med svende; tredje dags natten hjemad han fór alt med sin brud, med hende. I berget sad hun hel mangen sommer, af guldhorn kunde hun mjøden tømme, i dalen trives de yndigste blommer, hun sanked dem kun i drømme.

Og oppe i Himlen sad Gud og holdt et vågent Øje med mig og påså, at min Undergang foregik efter alle Kunstens Regler, jævnt og langsomt, uden Brud i Takten.

Ratje fulgte brummende efter. Trumpen, som jo ogsaa var medeier for en sjettepart, blev slet ikke spurgt om han vilde være med og blev siddende tilbage; men da han ikke var videre underholdende, saa gik jeg min vei. Det var først senere at jeg fik høre, hvorledes det var gaaet paa Hahn & Hinkens kontor. Hahn var gaaet og Hinken sad alene, da de to taugbaadsfolkene tren ind i det indre kontor.