United States or Niger ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det ser ut som om de skyter fra en platform bak styretaarnet.“ „Naturligvis maken til vort taarn,“ sa Longley. „Men hvad gjælder det, Sir Ralph? Kan De se hvad de skyter paa?“ „Ikke nu ialfald kan jeg se det. Jeg kan ikke se nogen paa rydningen. Men om et minut eller to maa vi være nær nok til at kunne overse alt.“ „Sæt litt mere fart paa, Dale!“ ropte Longley. „Har saa gjort,“ var svaret.
Og dermed var jeg ute av sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se Kerr staa over mig.“ Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: „Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte.
„Det samme tror jeg,“ sa Sir Ralph. „Saken er nu om de stjaalne utkast er fuldstændige nok.“
„Det er jeg ogsaa enig i,“ sa Longley, „endda jeg tviler paa om Schultz, hvis han var i vort sted, vilde ha set noget av alt dette der nede, men bare fløiet videre.“ „Det tror jeg gjerne han hadde gjort,“ sa Sir Ralph, „men det kan jo ikke ændre noget i vor handlemaate. Vi faar se at bære os ad som mennesker.“ „Det er min mening ogsaa,“ sa Dale alvorlig.
Det skulde så være. Det står skrevet hist oppe i stjernerne, at jeg skal bryde den ene grønne gren efter den anden, indtil stammen står bladløs tilbage. Lad gå; lad gå! Nu får jeg min søn igen. På de andre, på mine døtre vil jeg ikke tænke. Regnskab? Gøre regnskab? Ah, det er først på den store uvejrsdag . Det varer længe, førend den kommer. FRU INGER. Grev Stures røst !
Skulde jeg fortælle hende, hvorfor jeg ikke havde Yderfrakke? åbenbare min Stilling straks og skræmme hende bort lige så godt først som sidst? Det var dog dejligt at gå her ved hendes Side og holde hende i Uvidenhed endnu en liden Stund; jeg løj, jeg svared: »Nej, aldeles ikke.« Og forat komme ind på noget andet, spurgte jeg: »Har De set Menageriet på Tivoli?«
Pludselig letted han sig med Overkroppen og spytted den ene af Småpigerne ind i Ansigtet; han letted sig atter op og spytted også efter den anden, men traf hende ikke. Jeg stod og så på, at Værten kasted Kortene ned på Bordet, hvor han sad, og sprang hen til Sengen. Han var rød i Ansigtet og råbte: »Sidder du og spytter Folk lige i Øjnene, din gamle Råne!«
Å Krist, hvilken rigdom uden ende! Om dagen kan du ride dig i lunden sval, at vejde den vilde rå; om natten kan du sove i fruersal på silkebolsterne blå. SIGNE. Hvad siger du? Gå; smyk dig som bedst. Min lykke, den du så lydt monne prise, kunde times dig selv. SIGNE. Hvad mener du vel? SIGNE. En bejler? Til hvem? MARGIT. Til dig. Å, da er han kommen på den urette vej.
Gav I mig end fri, det vilde kun lidet både mig. FRU INGER. Din vinge er ikke stækket, længer end du selv vil. ELINE. Vil? Min vilje er i eders hænder. Bliv ved at være, hvad I var, så vil også jeg FRU INGER. Nok derom. Hør mig videre. At drage fra Østråt vil neppe være dig meget imod. ELINE. Kan hænde, min moder!
FALK. Nej, den har plads for to, min fremtids båd! Vi skilles ikke. Svanhild, har De mod, så følges vi i kampen fod for fod! SVANHILD. Vi følges?