United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Så siger jeg, bare for at sige noget: »Det er mørkt i Deres Vinduer, ser jeg.« »Ja, da!« svarer hun livligt. »Pigen har også fået fri. Så jeg er ganske alene hjemme.« Vi står begge to og ser opad Vinduerne i Numer 2, som om ingen af os havde set dem før. »Kan vi gå op til Dem, da?« siger jeg. »Jeg skal sidde nede ved Døren hele Tiden, dersom De vil . . . .«
Vort ansigt, naar det sover, naar det lukker øinene det kan vi aldrig faa se. Er ikke det rart da? Det var min fødselsdag. Idag er det Deres. De blir otteogtyve. Er De glad for det? De som synes, hvert aar, man har levet igjennem, er værdifuldt.» «Jeg sa ikke det.
Når I drømte om det brogede liv derude i den vide verden, når I drømte om ridderspil og lystige fester, så I da aldrig i eders drømme en ridder, der stod med smil på læben og med græmmelse i hjertet midt i den larmende færd, en ridder, der engang havde drømt fagert som I, om en kvinde, ædel og herlig, og som han forgæves søgte blandt alle dem, der omgav ham.
Og mens Gert Gram kom med sin forklaring, møtte Jenny freidig hendes onde øine: «Det var da kjedelig, at Helge skulde være ute iaften. Tror De ikke, han kommer hjem litt tidlig da, fru Gram.» «Det var da ogsaa merkelig, ven min, at du ikke husket det,» sa fru Gram til sin mand. «Det er ikke no moro for frøken Winge heller at sitte her med os ensomme gamle hele kvelden.»
GREGERS. Og alt det har far kostet? HJALMAR. Ja, kære, ved du ikke det? Jeg forstod ham så, at han havde skrevet det til dig. GREGERS. Ikke et ord om at det var ham. Han må ha' glemt det. Vi har aldrig vekslet andet end forretningsbreve. Så det var altså far ! HJALMAR. Ja, det var det rigtignok. Han har aldrig villet, at folk skulde få vide det; men ham var det.
Longley gik igjen ut paa kanon-platformen og tok sigte. Bom! sa det, og ut sprat et projektil, som traf midt paa gasballongen. I
Jeg har bare været lidt forsent ude . . . . på en Kafé . . . . Jeg takker Dem så meget.« Han lagde Hånden på Hjælmen, da jeg gik. Hans Venlighed havde ganske overvældet mig, og jeg græd, fordi jeg ikke ejed fem Kroner at give ham. Jeg standsed og så efter ham, idet han langsomt vandred sin Vej, slog mig for Panden og græd heftigere, efterhvert som han fjærned sig.
Det var tredje søndag i advent og dagens tekst var Lukas 3, 1 6. „Hovedtanken i teksten,“ sa han, „var +’vei for Jesus’+.“ Der hengik lang tid med at forberede Jesu komme til verden.
Så rejste jeg mig og gik. Om det bare havde lykkedes mig denne Gang, denne ene Gang! To Gange havde min Værtinde spurgt mig med Øjnene efter Betalingen, og jeg havde måttet dukke mig ned og snige mig forbi hende med en forlegen Hilsen.
Min søde Anna, skil dig nu ved blyheden; imorgen er det søndag; gratulanter vil strømme over dig fra alle kanter! FRU HALM. Godaften da! Fru Stråmand, vær så god! Nu vil vi sværme! Styver, ser du hist, hvor Luna sidder svømmende på tronen! Nej, men du ser jo ikke! Å jo visst; jeg tænkte bare på obligationen.
Dagens Ord
Andre Ser