United States or Cocos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det blev nok ingen anden Udvej alligevel, end at ud i Skogen et Sted. Når bare ikke Marken havde været fugtig! Jeg klapped mit Tæppe og følte mig mer og mer fortrolig med den Tanke, at jeg skulde ligge ude.

«Har du karbolvand kanske saa jeg kunde bli desinficertHan gjorde et utfald med saapeskummede hænder. «Fruentimmer er kemisk fri for poesi, sier min far altid.» «Ja det har far din ret i det, gut!» «Jo du kan ordinere kold vandkur dusa Helge og lo. Jenny blev pludselig alvorlig.

Og bare det, at nogen ikke lar sig fornedre eller reducere av livet, synes jeg er nok til at gjøre en optimistisk. Vi skal ind hersa hun. «Dette ligner mere en Montmartrekneipe eller saant, synes jeg ikke sandtHelge saa sig omkring. Langs væggene i det bittelille lokale løp smale plyschbetrukne bænker. Der var smaa marmorborde, og paa disken brandt det under to store nikkelkokere.

Jeg , som fuglen jeg blev opkaldt efter, mod vinden stige, skal jeg højden ; De er den luftning, jeg kan vugges ; ved Dem får først min vinge bærekræfter. Vær min, vær min, til De blir verdens eje, når løvet falder, skilles vore veje. Syng Deres sjælerigdom i mig ind, og jeg skal give digt for digt tilbage; kan De ældes under lampeskin, som træet gulner, uden kval og klage.

Vel turde det føje sig , at den Nils Lykke, jeg kender, lagde en skygge over naget til ham, som jeg ikke har kendt. Forlæng nu eders ophold her i nogle dage, herr rigsråd! Olaf Skaktavl tør jeg ikke overtale. Han har jo sine lønlige hverv i Sverig. Hvad derimod eder angår, da har I visstnok i forvejen indledet sagerne snildt, at eders nærværelse neppe gøres fornøden.

Jeg siger det meget stille og ydmygt, for ikke at gøre ham ærgerlig og forspilde min Udsigt til at Lyset. Mit Svar forvilder ham, han løber ganske Sur i mine uventede Ord; det var første Gang, jeg havde forlangt noget andet end Brød af ham. »Ja, får De vente lidt da«, siger han endelig og giver sig atter i Færd med Konen.

Og saa gik de sammen nedover Pilestrædet i den blekblaa juninat. Efter regnskuren duftet det emment av kastanjetrærnes hvite blomsterfakler langs hospitalsmuren. «Helgesa Jenny sagte. «Du maa faa ordnet det slik, at ikke vi skal være med dem iovermorgen.» «Det er umulig, Jenny. Naar de har bedt dig med og du har sagt ja. Det er jo for din skyld.» «Aa men Helge.