United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nej, nej; nu den sidste redning fristes. BENGT. Hvad fattes dig? Mig tykkes, du er bleg. MARGIT. Det går snart over. Men jeg tror dog, jeg mindes ét. BENGT. Ret , min hustru! Kom med det. MARGIT. Næsten er jeg bange for, det vil lidet huge jer; men det får nu være.

Skal vi snakke om avstand, saa er den fjerde flyvning næsten likesaa ilde,“ sa Dale, som stod over et andet kart. „Det blir tilsammen ca. 8000 km. Den gaar fra Rigi-øerne ret over Stillehavet til San Frananco paa kysten av Kalifornien. Men jeg ser jeg har sat et landingsmerke omtrent halvveis over, paa Grandwich-øerne.

Dale begyndte nu at styre aeroplanet litt nedover og at flyve nærmere jorden, samtidig som han signaliserte til Kerr om at sagtne farten. Han forklarte Sir Ralph hvorledes det var mulig med en slik flyvemaskine at holde ret kurs i luften ved hjælp av kart og kompas. Krydsende nedover gled aeroplanet tilsyneladende let og uten anstrengelse.

De to var jo færdige med hinanden. Det som var skedd, efter de skiltes, det hadde ikke han noget med at kræve hende til regnskap for. Om han gjorde det han hadde ingen ret. Hvad han saa visste hvad han saa kunde si hun visste jo selv, hvad hun hadde gjort. Sig selv hadde hun maattet staa til regnskap og hvad var alt andet imot det.

GREGERS. Jeg trodde dog ikke, at jeg var aldeles blind heller. RELLING. Å jo, det er ikke langt ifra. For De er en syg mand, De også, ser De. GREGERS. Det har De ret i. RELLING. Jaha. De lider af et kompliceret tilfælde.

Og han gik nedover en ny, trang gate ganske mennesketom. Mellem de høie huser, hvis vægger steg ret tilveirs med svarte vindueshuller snittet ind uten gesimser, løp en rift av himmel, blaaklar og mørkt lysende, og nede paa den ujevne stenbro drev støv og flakset papir og halmrusk for et litet vindstøt. To kvinder kom bakfra og gik forbi ham.

RELLING. Jo såmænd har han ; han gik omkring i alle husmandshytterne og præsenterte noget, som han kaldte «den ideale fordring». GREGERS. Jeg var ung dengang. RELLING. De har ret i det; De var svært ung. Og den ideale fordringen den fik De da aldrig honoreret længe jeg var der oppe. GREGERS. Ikke siden heller.

Ret betænkt vilde jeg ikke forgribe mig Kant; jeg kunde jo undgå det, jeg behøved blot at gøre en ganske umærkelig Bøjning, når jeg kom til Spørgsmålet Tid og Rum; men Renan vilde jeg ikke svare for, gamle Sognepræst Renan . . . . Under alle Omstændigheder galdt det at gøre en Artikel og mange Spalter; den ubetalte Husleje, Værtindens lange Blik om Morgenen, når jeg traf hende i Trapperne, pinte mig hele Dagen og dukked frem igen endog i mine glade Stunder, når jeg ellers ikke havde en mørk Tanke.

Tænk hvor meget lettere og forstaaeligere for amerikanerne at si pastor Johnson end dette tungvindte, pastor Reierson. Jænkierne kunde jo aldrig lære at uttale det ret. For det andet talte den unge presten saa meget bedre engelsk end den gamle.

FALK. Men skal jeg ikke hente Anna ud til dig? LIND. Nej, vil hun noget, sender hun nok bud til mig. Vi taltes ved igår til langt nat; da fik jeg hende sagt omtrent det vigtigste; desuden synes jeg, det er det rigtigste, at omgås sparsomt med sin lykkes skat. FALK. Ja, du har ret; man bør for dybt ej gribe til dagligbrug LIND. Hys, lad mig komme væk.