United States or Pitcairn Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
MANLIUS. Og jeg, der tappert kæmped for den hæder, den magt, hvormed de stolte praler nu! Jeg skal ! Ah, var den gamle kække skare af mine våbenfæller endnu her! Men, nej; den største delen er jo død; og resten lever spredt i alle lande. O, hvad er I, den unge slægt, mod hine? For magten bøjer I jer dybt i støvet; I har ej mod at bryde eders lænker; I bærer tålsomt dette trælleliv!
Det kan være nok for resten av turen.“ Han øket igjen vingeomfanget; det voldsomme tryk av luften mot skroget blev svakere, og vindens tuten døde litt efter litt bort. Det begyndte nu at bli tusmørkt, saa Kerr hadde skrudd paa lys i den elektriske lampe som hang mellem begge motorerne. Paa styreplatformen blev ogsaa en lampe tændt og kastet et klart lys over kompasset og kartet.
Og saa gjør sted og leilighet resten .» «Uf,» sa Fransiska og trak op skuldrene. «Men du da, Gunnar du skulde altsaa være disponert bestandig du .» Gunnar lo litt uvillig: «Eller jeg har aldrig været det tilstrækkelig. Jeg har aldrig kjendt den kritikløse tro til en kvinde, at hun var den eneste o. s. v. Og det hører ogsaa med til kjærligheten paa grund av menneskets naturlige beskaffenhet.»
Men hun fortsatte. „Aa kraven din, aa benklærne dine, nei, nei, nei, alt tilsølet.“ „Snak ikke saa høit,“ sa Setun. „Menighetsfolkene kunde høre dig. Vent til vi kommer hjem, saa kan du skjænde alt du vil.“ Mrs. Setun blev da litt roligere, fandt noget vand og vasket av de værste flækker av den hvite vesten, saa fik resten være til de kom hjem.
Simpson og hans ven fik overlatt en enkelt vogn med al den provianten, som den kunde rumme, og seks okser til at trække den. Men resten av det store toget med alle dets mange tusen pund flesk, uldtepper, vaaben o.s.v. blev stukket i brand og gik op i luer.
Her er så mørkt.« »Nej, Tak, lad mig bare være her,« svarer jeg. Hendes Venlighed gør mig med en Gang bevæget, jeg betaler Bifen straks, giver hende på Slump, hvad jeg får fat i nede i Lommen, og lukker hendes Hånd til. Hun smiler, og jeg siger for Spøg, med Tårer i Øjnene: »Resten skal De have at købe Dem en Gård for . . . . Å, velbekomme!« . . . .
Der var for Resten endnu en anden Sag, som Zina ønskede at tale med Repin om; han maatte, hvis det var ham muligt, igennem Statsmyndighederne skaffe hende at vide, hvad der var blevet af de dømte fra det sidste politiske Forhør de, som hemmelig bliver bragt bort, uden at nogen faar at vide hvorhen. Inde fra Spisestuen lød Latter og muntre Stemmer.
„Ja, hvis det var dig, der skulde postere Skildvagterne, saa vilde du rimeligvis nok anbringe ham her paa et andet Sted,“ sagde Zina utaalmodigt. „Men da det nu ikke er Tilfældet, saa maa vi se at hjælpe os, saa godt vi kan.“ „Nuvel, saa hjælper vi os, saa godt vi kan, og løber Risikoen,“ bemærkede Andrey. „For Resten har jeg en Idé med Hensyn til Skildvagten; men jeg maa først selv se Stedet.
„Du har vel været gnaven, fordi jeg har ladet vente paa mig, hvad, gamle Dreng?“ spurgte David, idet han klappede Andrey paa Skuldren. „Aa ja, en lille Smule! Men for Resten var jeg bange for, at der var hændet dig noget galt.“ „Snak! Hvad galt skulde der kunne hænde mig? Nej, jeg skulde bare se at faa samlet en lille Trup til at bringe med over.
Hvor kan man sligt et menneske fordrage! FALK. Du tog for resten fejl af ham, LIND. Ja så? FALK. Det var ej Anna, som han tænkte på. LIND. Hvad! Var det Svanhild? FALK. Ja, det véd jeg ikke. LIND. Hvad mener du? FALK. Sig, har du læst idag avisen? LIND. Nej.
Dagens Ord
Andre Ser