United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Samtidig drog han rattet saa langt bakover som mulig, for paa denne maate at sætte vingerne under størst mulig pres, og saaledes hæve næsen paa aeroplanet. Et par sekunder sat han forventningsfuld i haab om at se baugen reise sig. Men nei, der var nok ikke tegn til det. Tvertimot fortsatte biplanet at styrte hodekulds nedover, mens jorden med rivende fart syntes at komme styrtende imot ham.
Skipper Brinkstein besvor ham ved alt mellem himmel og jord om at holde det gaaende en stund til, saa de kunde komme sig ind i ly af skjærgaarden og dryppe anker, og han sørget for at baadsmanden ved rattet hørte hvert ord han sagde. Det kunde være hændigt at have et vidne, om der siden blev sjøforklaring. Maskinisten lovet at gjøre sit bedste.
For mine øine saa det ud til at være allright altsammen; men du ved det var ikke stort jeg saa; for jeg havde jo rattet at passe. Det var ikke nogen afløsning for nogen af os. Der vi var fik vi være til vi kom i havn. Nu er at berette at veiret øget paa lidt om sen. Brisen blev frisk og blev til kuling som efterhaanden blev stiv.
Trumpen vendte sig forarget for at gaa igjen; men opdaget saa at «Styggen II» alt var kommet midt ud paa Vaagen med kurs for moloen. Han satte i en fleskeed: «Hvad skal dette betyde? Vil du se at sætte mig iland igjen, og det lidt fort.» Den vesle fyren stod og trippet af bare ivrighed; men Ratje, stor og svær, stod ganske rolig ved rattet og rørte sig ikke, styret bare samme kurs.
Ratjes haand faldt slapt ned. «Men er der da slet ingen raad?» «Ikke som jeg ser. Jeg kan i det høieste holde det gaaende for halv eller trekvart fart. En times tid kanske, knapt det og.» «Hm!» Ratje sagde ikke et ord mere. Han bare krøb op igjen paa dækket. Skøiten var halt stygt indpaa dem nu, og rent mekanisk gik han til rattet igjen og lagde baaden paa ret kurs. Han strøg sig over panden.
Giv hende hver smit og smule hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tænkt os.» Dick fanget situationen i et eneste øiekast, saa forsvandt han som en bussemand i en æske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var spillet hans saavel som Ratjes. Her var bare et at gjøre. Ratje svinget rattet saa spagerne næppe kunde sees.
Men da seg han sammen paa bænken og hele hans krop rystet som et aspeløv. Da Ratje hørte dampen rutsje ud gjennem røret, svor han en vældig ed, slap rattet og løb til lugen: «I svingende svarte Jerusalem, hvad er det som plager dig mand?» Dick saa op, og han hakket tænder, saa han næsten ikke kunde tale; men endelig fik han da frem: «Ikke andet end at spillet er tabt.
Fabrikbygningen, som han netop hadde set, forsvandt pludselig, og jorden under dem syntes at løpe imot dem. Men der var ingen støting eller rysting; det vældige aeroplan gik aldeles støtt. Dale saa, ved at regulere det instrument som viste farten, at den nu var sterk nok til at de store vinger kunde løfte dem opover. Han bevæget rattet for høideroret.
Ratje hang over rattet og Darling stod i lugen til maskinrummet og tørret svetten med en tvistdot. Desværre var det dødt i businessen for øieblikket. Det sørgelige faktum var, at de havde ikke havt en job hele dagen; for imorges kom «Sabben» og nappet et skudeslæb til Salhus lige for næsen af dem. Begivenheden foranlediget mange unødvendige ord fra Ratje og en stille beslutning om hevn hos Dick.
„Naa hvad er nu paafærde?“ ropte Dale, „stans rattet, Sir Ralph.“ Longley skyndte sig igjen til kahytten. Dale sagtnet imidlertid farten, og instruerte Sir Ralph til at holde kursen mot damperen, i