United States or Chile ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og bortset fra det, han gav bort, satte han alt hvad han tjente i lignende foretagender som Big-Horn-projektet. Han syntes, at det var hans pligt at la de pengene, han tjente paa Det Vilde Vesten, gaa til det samme vestens civilisering.
«Jeg er ikke viss paa, jeg hadde turdet i Deres sted. Saan kastet alle broer av . Og jeg vet godt, det er indflydelsen fra mit hjem. Jeg hadde ikke kunnet la være at være ræd for hvad jeg skulde leve av, naar pengene var brukt op.» «Skidt,» sa Jenny Winge. «Jeg er jo frisk og sterk og kan en masse. Sy og lave mat og stryke og vaske. Og sprog og.
Og saa sa han, gi mig laanesedlen og pengene, pusen det kaldte han mig altid. Jeg gav ham det jeg trodde jo, han vilde løse det ut, og jeg sa, han maatte ikke jeg var forfærdelig rørt da ser du. Jeg kan ordne det paa en anden maate, sa Hans, og saa tok han det og gik. Jeg sat oppe hos ham og ventet aa jeg var saa rørt, for jeg visste, han maatte ha de pengene.
Borghild var saa rasende, for hun ikke hadde faat den, som var ældst, men bedstemor hadde uttrykkelig sagt, jeg skulde ha den, som var opkaldt. Jeg gik ned en morgen da, ser du, med det samme, der blev aapnet. Uf jeg syntes, det var saa flaut. Men jeg fik da pengene og gik op til Hans. Han spurte, hvordan jeg hadde skaffet dem, og saa sa jeg det. Saa kysset han mig.
De har saanne sikre meninger. Naar man er vokset op i forhold, hvor det altid gjælder om at faa pengene til at strække altid hører om det. Man tør liksom ikke lægge sig til meninger saan i videre forstand. For det er saa pinlig at vite, at mynten bestemmer saa meget, hvad man har raad til at mene og ville.» Jenny nikket eftertænksomt. «Jamen det maa man ikke.
Jeg stak Hånden med Pengene i Lommen, tog i Låsen og gik; jeg hørte, at jeg sagde Godnat, og at Betjenten svared. Jeg var kommet et Par Skridt bort fra Trappen, da Butiksdøren blev revet op og Betjenten råbte efter mig. Jeg vendte mig om, uden Forundring, uden Spor af Angst; jeg samled blot Pengene sammen i Hånden og beredte mig på at give dem tilbage.
Hun kunde ikke lyve stakkar ikke saa godt, at han et eneste barmhjertig sekund trodde det. Den korte, korte tiden ivinter de første blaagrønne vaarkvelderne da hadde hun altid kunnet være hjemmefra. «Det er leit for os Gert. Men det er saa vanskelig nu, jeg bor hjemme, kan du nok forstaa. Og jeg maa jo det, vet du, baade for mama trænger de pengene og jeg maa hjælpe hende.
Han standsed med ét. Vi gav os begge til at stirre på hinanden. »En liden Skilling til Melk!« sagde han endelig og lagde Hovedet på Siden. Se så, nu stod jeg godt i det! Jeg følte i Lommerne og sagde: »Til Melk ja. Hm. Det er småt med Pengene i disse Tider, og jeg ved ikke, hvor trængende De kan være.«
Den nye, prægtige kirke hadde menigheten bygget siden han kom til Glenfield. Han husket hvorledes han strævet for at faa sammen penge nok. Hvorledes han var inde i „county-seaten“ for at tigge penge av „county“-embedsmænd og forretningsfolk, mens mange av menighetsfolkene holdt tilbake pengene til sin egen kirke.
Gunnar skaffet mig solgt det stillebenet, som jeg hadde paa utstillingen for tre aar siden, jeg fik tre hundrede kroner. Vi levet av de pengene i mange maaneder, men Lennart likte ikke, vi maatte bruke de pengene, som jeg hadde tjent. Jeg skjønner jo ikke, hvad det skulde gjøre, naar vi er glad i hinanden . Men han gik og snakket om, at han hadde dradd mig ned i elendigheten.