United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den usædvanlige Samtale bragte Mashas Nabo inden for Gitteret til at studse, og han sagde hviskende et Par Ord til den unge Pige, som derpaa henvendte sig til Andrey. „Min Nabo, Palizin, ønsker at hilse paa dig!“ Den lille, energisk udseende Mand med de skarpe Ansigtstræk var altsaa den bekendte Revolutionist, den forhenværende Dommer Palizin!
Andrey burde for Resten have kunnet tænke sig det; thi uden for Gitteret stod Damen med Drengen, der for nylig var bleven vist ham som Fru Palizin. Andrey sagde, at han glædede sig over at gøre hans Bekendtskab, selv om det var under disse uhyggelige Forhold, og udtalte sin Beklagelse over, at de ikke mødtes begge to paa denne Side af Gitteret.
Et voldsomt Hosteanfald afbrød ham, og i samme Øjeblik lød Signalet, der betegnede, at Besøgstiden var til Ende; Fangerne blev førte bort, og de besøgende maatte gaa. Udenfor i Gangen var der Larm. „Hvad er der i Vejen?“ spurgte Varia noget angst. „Det er en ny politisk Fange, der bliver bragt ind!“ forklarede Fru Palizin. I dette Øjeblik saa man i den nederste Ende af Gangen.
Dagens Ord
Andre Ser