United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Jeg blev fastere og fastere bunden til denne Beværtning, dette Logihus for Rejsende, hvor jeg havde fået bo, trods min Forkommenhed. Mine Penge var for længe siden opbrugte, og jeg vedblev alligevel at og komme dette Sted, som om jeg havde Ret dertil og hørte hjemme der. Værtinden havde endnu intet sagt; men det pinte mig alligevel, at jeg ikke kunde betale hende. Således forløb tre Uger.

Hvor kendte jeg ikke nøje den store Kælder, min Tilflugt i de mørke Aftener, min blodsugende Ven! En for en var mine Ejendele forsvundne hernede, mine Småting hjemmefra, min sidste Bog. Auktionsdagen gik jeg gærne derned, forat se til, og jeg glæded mig hvergang mine Bøger syntes at komme i gode Hænder.

Ja sæt hun turde alt denne grundvold bygge, og vove alt dette ene kort, og livets storm fejed grunden bort; og blomsten falmed under tidens skygge? Hm, tænkte også jeg da jeg var ung, som De. I gamle dage jeg brandt for en; da delte sig vor vej. Igår vi mødtes; intet er tilbage. FALK. Igår? Igår. De kender prestefruen FALK. Hvad? Det var hende , som GULDSTAD. Som tændte luen.

Fallit er ungdoms blomst konens kind, fallit er tankens flor i hendes indre; fallit er sejrens mod i mandens sind, fallit hver glød, som fordum sås at tindre; fallit, fallit er hele boets masse; og slige to gik dog i livet ind som elskovs handelshus af første klasse! Det er en løgn! For nogle timer siden var det dog sandhed.

Ja, Eline, du har ført mig ind en bedre vej; og vorder det mig engang forundt ved en berømmelig dåd at sone, hvad jeg i min vilde ungdom har øvet, da skal hæderen være din og min tilhobe. ELINE. O, du taler, som om jeg endnu var den Eline, der iaftes slængte blomsterkosten for din fod. I mine bøger har jeg læst om det brogede liv i fjerne lande.

Kommer han hid med våbendrager? BENGT. Ja, det skulde jeg vel mene. En våbendrager og seks rustede mænd er hos ham. ja, Gudmund Alfsøn er jo også en hel anden mand nu, end dengang han drog ud langfærd. Men jeg ned og tage imod ham. Og glem ikke bidslet med ormehovederne! , min stav da; min sølvknappede stav! Slig en herre, Krist fri mig ham vi tage imod med ære, med stor ære!

Dog kommer jeg ingenlunde for at kræve nogen mundtlig forsikring af eder FRU INGER. Nu vel? NILS LYKKE. Hør mig, fru Inger! I sagde selv for nylig, at eders stilling er vanskelig. I står midt imellem to modsatte lejre, som begge kun halvvejs vover åt forlade sig eder.

Vi bør ikke tvile det i al fald; for just i dette faktum ligger den retfærdige gengældelse. Han har i sin tid forblindet en troskyldig medskabning. GREGERS. Desværre, han har forblindet mange. HJALMAR. Og nu kommer den ubønhørlige, den gådefulde, og kræver grossererens egne øjne. GINA. Nej, at du tør sige sligt stygt noget! Jeg blir rent ræd.

havde jeg endelig stået op og fået mig en ny Kop Mælk og straks derpå en Bif, og jeg var ikke længer sulten; blot mine Nerver var stærkt ophidsede igen. Jeg begav mig ned til Klædesbasarerne. Det faldt mig ind, at jeg kanske kunde mig en brugt Vest for en billig Pris, noget at have under Frakken, lige meget hvad.

Havde jeg også nogen rimelig Årsag til at lade mig plage ud af denne fine Silkefugl til lang en Tur? Kosted det mig kanske ikke Anstrængelse? Følte jeg ikke Dødens Isnen lige ind i mit Hjærte, bare ved det sagteste Vindstød, der blæste mod os? Og støjed ikke allerede Vanviddet i min Hjærne, bare af Mangel Mad i mange Måneder i Træk?