United States or Kuwait ? Vote for the TOP Country of the Week !
JENS BJELKE. For, ser I, at ligge og rode efter grævlinger, det har nu aldrig været min lyst. Jeg havde ventet mig noget helt andet. Nu har jeg trukket afsted lige fra Jæmteland med mine ryttere; har fået den trondhjemske befalingsmands brev for, at jeg kan søge efter urostifteren overalt, hvor jeg lyster. Alle spor tyder på, at han ætlede sig til Østråt NILS LYKKE. Han er her!
Hvorfor havde de sidste Måneder faret så mærkelig hårdt frem med mig? Jeg kendte slet ikke mit lyse Sind igen, og jeg havde de underligste Plager på alle Kanter.
DAMERNE. Å, det er theen . FALK. Ja. FRU STRÅMAND. Han har en røst, som Stråmand, når han STRÅMAND. Bring ham ej af lave. FALK. Den har sit hjem i fabellandets dale, vel tusend mile bagom ørkner golde; fyld koppen, Lind! Så tak. Nu skal jeg holde om the og kærlighed en thevandstale. Kun solens sønner, véd vi, fik forstand på urtens dyrkning, på dens røgt og fremme. Med kærligheden er det ligeså.
Det kunde ikke falde mig ind, sagde jeg, at gå lange Veje for en hvilkensom helst sådan Blyant; men med denne var det en anden Sag, en egen Årsag. Så ringe som den så ud, havde denne Blyantstump simpelthen gjort mig til det, jeg var i Verden, så at sige sat mig på min Plads i Livet . . . . Jeg sagde ikke mer. Manden kom helt hen til Disken. »Ja så?« sagde han og så nysgærrigt på mig.
Werle har løst kongebrev, og så turer vi brylluppet i al stilhed oppe på værket. GREGERS. Så får jeg vel ønske Dem til lykke da som en god stedsøn. FRU SØRBY. Tak skal De ha', hvis De mener noget med det. Og jeg håber da det, at det skal bli' til lykke både for Werle og for mig. RELLING. Det kan De trøstig håbe.
HJALMAR. Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, når jeg tænker på, at det skal bli' så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde på loftet HEDVIG. Å men det blir just dejligt, det! RELLING. Og vent så bare til den mærkelige opfindelsen kommer til verden, Hedvig! HJALMAR. Ja da da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det godt så længe du lever.
Jeg var desvære ikke i den Tilstand, at jeg tålte Mad nu; de samme Historier vilde da gentage sig med Syner og Fornemmelser og vanvittige Indfald, min Artikel vilde aldrig blive færdig, og det galdt at komme til »Kommandøren«, inden han glemte mig igen. På ingen mulig Måde! Og jeg bestemte mig for et Lys. Dermed gik jeg ind i Butiken.
FALK. De har nok højlig misforståt mig, frøken. Når har jeg nægtet disse ting var til? Men De må komme vel ihug, at røgen er ikke altid just bevis på ild.
Nu, ærligt talt, herr Jens Bjelke, jeg har allerede havt noget sligt i tankerne lige fra vi mødtes i Trondhjem igår. JENS BJELKE. Var det derfor I overtalte mig til at skille mig ved krigsknægtene? NILS LYKKE. Både eders og mit ærend på Østråt kunde jo fremmes bedst uden dem; og så JENS BJELKE. Fanden besætte jer, havde jeg nær sagt! Og mig selv med!
GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad så? WERLE. Vilde det være dig så aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. Nå, hvad du end er eller ikke er, så har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.
Dagens Ord
Andre Ser