United States or Norfolk Island ? Vote for the TOP Country of the Week !
Indtrykket af den glade Morgen overvælded mig, jeg blev uregerlig tilfreds og gav mig til at nynne af Glæde, uden nogén bestemt Grund. Ved en Slagterbutik stod en Kone med en Kurv på Armen og spekulered på Pølser til Middag; idet jeg passered hende, så hun hen på mig. Hun havde blot én Tand i Formunden.
Tanken på Aftenens Æventyr overvælded mig, gjorde mig næsten forstyrret. Hvad om hun nu ikke mødte op Tirsdag! Hvad om hun begyndte at tænke over, fatte Mistanke! . . . . Fatte Mistanke til hvad? . . . . Min Tanke blev med ét spillevende og begyndte at tumle med Pengene. Jeg blev angst, dødelig forfærdet over mig selv.