United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og nu bar det for hver Klud lige ret nordostenud! Ostnordost og retsaa nord, til i fjerde Morgens Gry Manden ned fra Merset skriger: «Ret i Nord en snehvid Sky, der i Høiden stedse stiger, liig en buet Sølvergjord over Horizonten spændt!» ...«Hurra! det er gamle Norges snebedækte Klippeborges morgensolbelyste Tinder, som os minder, at Seiladsen snart er endt.» XI Hardanger
«Ja at ikke Hinken sprak af sinne, det skjønner jeg ikke,» sagde Jonas om lidt. «Aa, du ved, han vilde nok helst givet mig en paa det andet øie ogsaa han. Men Hahn er svært ræd for skandaler, og det er nu ham, som har mest at sige i firmaet, saa Hinken fik bare tie.» Atter sænket tausheden sig over os. Det var en lang stund før Jonas hævet glasset: «Skaal karer!»
„Skyer,“ sa Longley kort. „Vi holder paa at stige over dem nu, forstaar De.“ Derpaa vendte han sig til Dale: „Jeg tænker vi holder os her i denne høiden
«Husker du ikke Ibsens ord: Og har jeg end seilet min skude paa grund, o, saa var det dog deiligt at fare .» «Aa at du gidder ta de idiotiske ordene i din mund, Gert. Det kan jeg si dig, at nu om dagen har vi allikevel for meget baade av ansvarsfølelse og selvagtelse til det ræsonnement de fleste av os.
Eders egen fordel må nødvendigvis knytte jer til os . Til de misfornøjede er I derimod bunden ved landsmandskabet, og, hvem véd, måske også ved et eller andet hemmeligt bånd. Krist, skulde han ? Sæt nu, det stod i min magt at udfri eder af disse forholde, som FRU INGER. I eders magt, siger I?
Vildanden har vi jo også fåt sendendes til foræring, og alligevel holder jeg så svært af den. Ja vildanden, det er sandt! Lad os snakke lidt om vildanden, Hedvig. HEDVIG. Den stakkers vildanden. Den tåler han heller ikke at se for sine øjne mere. Tænk, han har fåt lyst til at vri' halsen om på den! GREGERS. Å det gør han da visst ikke. HEDVIG. Nej, men han sa' det.
AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke tænke på denne sag; det volder jo kun sorg. CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, end selv et smertesskrig ifra din læbe! SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind så sent på dagen, umeldt, i din bolig. Vær ikke vred CATILINA. Hvad er dit ærend her? SOLDATEN. Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert vil høre den.
Skonnerten the Albatross , ubemærket af den store Brigantine og af Os, havde faaet det paa Lugten: mærkende hvorhen det pegte, at Piraten lumskt bevægte sig saa stille imod Bugten, som et Aadsel af en Hai, der med Bug iveiret driver ind paa Kysten hvor det bliver, havde af en Sky den vristet sig en Briis, og forud listet ind sig i den samme Bai: saa, da Brigantinen ind, snigende sig lægervals, under Jubel var laveret, var det som naar Grævling graa, der paa Rov var udspadseret i det klare Maaneskin, i sin Hules trange Hals pludseligen træffer paa liden ildsindt Hermelin.
Jeg husker jeg selv tok hans lille tre aar gamle datter og løftet hende op til likkisten, saa hun kunde faa se sin far for sidste gang, og jeg glemmer ikke de ord hun sa: ’Oh let me sleep in that nice bed with papa. It is so cold out here on the prairie.’“ „Der er megen baade aandelig og legemlig nød derute paa frontierne,“ fortsatte pastor Reierson. „Hvorledes er det med os som har det saa godt?
NILS STENSSØN. Se, her har I dem allesammen. Så kender I vel indholdet? NILS STENSSØN. Nej, herre, jeg læser ikke gerne skrift; det har så sine årsager. NILS LYKKE. Forstår; I har mest lagt vind på våbenhåndværket. Oplysninger, mere end tilstrækkelige for at komme efter, hvad der er i gære. Det kunde jeg tænke. Ja, ved Kristi blod, det står der! Dog har han til dette øjemed kun lidet bådet os.