United States or French Guiana ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men den anden Betjent, en høj, koparret Fyr, gik hurtigt hen til sin Kollega og hviskede ham et Par Ord i Øret, hvorpaa denne sprang frem foran Andrey, spærrede Vejen for ham og raabte: „Halløj Stop igen! De kommer til at følge med paa Stationen!“ „Hvad skal jeg paa Stationen?“ spurgte Andrey. „Jeg er hverken gal eller drukken, og mit Pas er i Orden.“ „Det skal De nok faa at vide!
Vi kan straks drage af Sted, hvis det passer Dem. Her er to Pas for Herrerne, og Damen faar min Datters hun møder os paa Vejen til Færgen.“ David oversatte Samuels Ord paa Russisk og rakte Vennerne de to Pas. Det var ikke almindelige Rejsepas, men et Slags Certificat, som udfærdiges for Folk, der bor ved Grænsen og i Forretningsanliggender er nødsagede til ofte at rejse frem og tilbage.
David tog nogle Skillinger op af Vestelommen, rakte Drengen dem, klappede ham paa hans buttede Kind og sagde et Par venlige Ord til Afsked. „Men Grænsen?“ spurgte Andrey. „Skal vi da klare den alene?“ „Grænsen? Den har vi passeret!“ „Hvornaar?“ „For en halv Time siden!“ „Det var mærkeligt! Jeg har ikke set mindste Spor af noget, der kunde ligne en Gendarm.“
ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en moders hjerte, så var eders barns ære gået for alt. FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? ELINE. Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke.
„Nej, det er just Sagen, han kan ikke faa fat paa det uden at have et Par Ord med fra dig. Slutteren har ved sædvanlig Tid været i Værtshuset i Dag, men du kom ikke.“ Det var sandt nok, Andrey mente ikke, at der nu var mere at gaa efter. „Saa vil jeg straks se at opsøge Slutteren!“ sagde Andrey. „Det er der ikke Tid til nu! Saa kommer du for sent til Toget!“ mente Georg.
Så sprang jeg over Munken og vilde udarbejde en Tale, Dommerens Tale til Tempelskændersken, og jeg skrev en halv Side på denne Tale, hvorpå jeg holdt op. Der vilde ikke lægge sig det rette Klima over mine Ord.
Der gives mennesker her i verden, som dukker til bunds, bare de får et par hagel i kroppen, og så kommer de aldrig op igen mere. Du kan tro mig på mit ord, Gregers; jeg har strakt mig så langt, som jeg kunde, når jeg ikke lige frem skulde blotstille mig og gi næring til alskens mistanke og folkesnak GREGERS. Mistanke ? Nå så, ja.
Og det grinagtigste er, at det egentlig var mig, der opholdt dem, jeg blev ved at trøste dem med, at du kom nok!“ Han lo kort, men blev straks efter igen alvorlig. „Naa, endelig Klokken halv et rejste de sig og satte Huerne paa. „Gud være lovet! saa blev du da fri for dem,“ tænkte jeg; men Inspektøren, den Ræv, gav mig nu strenge Ordrer til ikke at sige et Ord til dig, naar du kom; han selv vilde komme igen næste Morgen Klokken otte, sagde han!
Hvo tør da fælde dommen over mig, fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod? Det er noget, som måtte så være. Enhver moder havde gjort som jeg. Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. Alle må de nu rejse sig og støtte den store sag. En ny konge ; rigsstyrer først, og så konge Kongemoder ? Det er et vakkert ord.
Tony som løp nogen skridt foran Dale, hoppet op paa et klippestykke og ropte: „Se her, Dale!“ Dale saa, og vendte sig fort: „Hør Longley, gamle ven, her er et hul igjen!“ Hverken Dale eller Tony var noget videre forbauset eller optat av det hullet; men Longley vendte sig lynsnart med et spændt uttryk og formelig gnistrende øine. Uten at si et ord, styrtet han tilbake til dem.
Dagens Ord
Andre Ser